Annonce
Kultur

En 1000-årig fylder 25 år: Ny Jellingsten afsløres til Unesco-jubilæum

Fritidsvikingerne Torsten Rye Petersen og Ivan Østergaard har indgraveret runer i en ny Jellingsten. Den bliver præsenteret til den officielle fejring af Jellingmonumenternes 25 års jubilæum på Unescos verdensarvsliste. Arkivfoto: Morten Pape
I oktober var byen til folkefest i anledningen af Jellingmonumenternes 25 års jubilæum på Unescos verdensarvsliste. Nu nærmer sig den officielle årsdag, som markeres i Kongernes Jelling og i monumentområdet.

Jelling: Tirsdag 17. december er det 25 år siden, at et dansk monument for første gang blev optaget på Unescos verdensarvliste. Monumentet var de to runesten, kirken og højene i Jelling.

Dengang vidste de fleste, at Jellingmonumenterne var noget specielt, men de færreste i byen forstod, hvad sådan et Unesco-stempel havde af betydning. I dag er vi blevet klogere, og der er ikke længere tvivl om, at placeringen på verdensarvslisten har været en medvirkende faktor i det turistboom, som Jelling har oplevet det seneste årti.

Derfor er det heller ikke nok at markere jubilæet den ene gang. Første gang var 26. oktober til folkefejring i regntøj og silende regnvejr, næste gang er 17. december til en mere officiel reception, hvor kodeksen formentlig er en smule mere højtidelig.

Det foregår i Kongernes Jelling, hvor flere inviterede gæster er med til markeringen mellem klokken 13.00 og 15.00. Blandt andre kommer Mechtild Rössler, direktør i Unescos verdensarvscenter i Paris.

Udover taler og en gåtur i monumentområdet vil en ny Jellingsten blive afsløret. Siden oktober har to stenhuggere nemlig været i gang med at indgravere runer i stenen, heriblandt er der skrevet en sætning, som kendetegner 2019. Gæster i Kongernes Jelling har bidraget med flere idéer til denne formulering, men det er altså først tirsdag klokken 14.45, at dette bliver afsløret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];