Annonce
Hedensted

En aften for tvivlerne: Lindved tog forskud på valgmøderne

Otte kandidater til de kommende folketingsvalg stillede op til vælgermøde i Lindved. Valget er endnu ikke udskrevet, men skal afholdes inden 21. juni. Foto: Elisabet D. Hyttel
Folketingskandidater lovede at kæmpe for miljøet, familierne og mod kontrol ved det første officielle vælgermøde i kommunen, inden valget bliver udskrevet.

Lindved: Omkring 25 procent af os i tvivl om, hvor vi skal sættes vores kryds til det folketingsvalg, der kommer lige om lidt.

Ifølge meningsmålingerne skal hver fjerde af os altså kigge godt efter på valgplakater og i valgbrochurer de næste uger for at beslutte, hvor krydset skal sættes.

Ellers også skal man tage til vælgermøde som i Lindved, der tirsdag aften holdt kommunens første vælgermøde, selvom folketingsvalget endnu ikke er officielt udskrevet.

- Jeg havde regnet med, Lars Løkke Rasmussen udskrev valget i dag. Det ville have været blær. Men det viser bare, at vi ikke sover herude i Lindved, indledte Henrik Juul Christensen fra Lindved Sognegårdsforening, der sammen med Lindved Lokalråd stod for mødet.

Annonce

Panelet

Jan Tidemand, SF

Steffen Daugaard, DF

Lars Jensen, Konservative

Søren Bo Pedersen, Radikale

Malene Erenskjold, Enhedslisten

Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet.

Birgit Jakobsen, Kristendemokraterne

Peter Steinbrenner, Alternativet

Venstres Troels Lund Poulsen måtte melde afbud på grund af forhandlinger om pensionsreformen.

Klima, ældre og børnefamilier

Små 40 mennesker var mødt op for at høre en klassisk paneldebat i Lindved Sognegård. En del af dem havde allerede bestemt sig til, hvad de ville stemme, men måske kunne de otte paneldeltagere flytte en stemme eller to.

Og hvad prøvede partierne så at lokke med? Kiggede man rundt på bordene var der, udover flotte brochurer, linealer, små poser med chokolade, bolsjer og lakridser.

Og i præsentationerne gik nogle temaer igennem: Bedre forhold for familier, børn og unge med bedre normeringer i institutionerne, færre test i folkeskolen og flere penge til uddannelserne.

Klimaet stod også højt på kandidaternes liste, lige som mindre bureaukrati også var en mærkesag for mange.

Og hvilke temaer var så vigtige for de fremmødte vælgere? Det kom frem, da der blev indsamlet spørgsmål i en til lejligheden fremskaffet kasket.

Især problemer med stressede børnefamilier og unge, manglende kollektiv transport og bedre forhold for de ældre. Kort sagt klassisk velfærd fyldte hatten med spørgsmål til panelet.

Historier om unge, der ikke kan komme med bussen til uddannelsen, ældre, der ikke kan få ordentlig rengøring, og børnefamilier, der er alt, alt for pressede, blev fortalt. Og selvfølgelig var der snak om fordele og ulemper ved det netop indgåede forlig om seniorpension til nedslidte.

Panelet var for det meste rørende enige om, at de ting selvfølgelig skal prioriteres, og panelet var også enige om, at man ikke behøver at bruge penge på en togbro over Vejle Fjord.

Første vælgermøde

Det er første gang, sognegårdsforeningen og lokalrådet arrangerer et klassisk vælgermøde. Henrik Juul Christensen fra Lindved Sognegårdsforening fortæller, at ideen om et vælgermøde har rumsteret i et stykke tid.

- Og så bød lejligheden sig. Vi håber, at både folk, der er i tvivl, og folk, der har bestemt sig, kan få noget ud af at møde de lokale kandidater, siger Henrik Juul Christensen, der bestemt ikke mener, tiden er løbet fra de traditionelle vælgermøder, hvilket aftenens møde med den livlige debat bekræftede ham i.

Socialdemokraternes Daniel Toft Jakobsen ville arbejde for en grøn omstilling, mens Kirstendemokraternes Birgit Jakobsen (th.) havde fokus på familiernes trivsel. Peter Steinbrenner fra Alternativet tv.) ville unødige test og kontrol i folkeskolen til livs. Foto: Elisabet D. Hyttel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce