Annonce
Egtved

En aften med fokus på den sidste tid

Der er meget at tage stilling til, inden livet rinder ud. Mange ting er gode at have fået på det rene med sig selv og sine nærmeste. Arkivfoto

Når livet ender, er der så meget, der skal tages stilling til, og der er et hav af følelser forbundet med den svære tid. I Ågård kan man gennem et foredrag 9. oktober blive klogere på de mange aspekter, der er i den forbindelse.

Ågård: Tirsdag 9. oktober kan man i fælleshuset på Plejecenter Ågården opleve og lytte til fem mennesker, der har noget på hjertet. Ud fra deres synspunkter og ekspertiser omkring den sidste tid i livet, vil de snakke om emner, der berører den tid, som vi alle kommer til, enten når en af vores kære nærmer sig livets slutning, eller vi selv gør det.

Den svære snak

- Det er vigtigt, at få taget den svære snak, især fordi det hjælper dig og dine kære, så der ikke er så meget at være i tvivl om, når man når dertil. Og kan man få det hele sat på skrift, ja, så bliver det ikke meget bedre, lyder det fra initiativtager til foredraget, Mette Olsen.

Hun tog tidligere på året kontakt til bedemand Jesper Andersen, advokat Søren Olesen, frimenighedspræst Henrik Jensen og tidligere plejehjemsleder Kirsten Lund for at høre, om de kunne tænke sig, hver især, ud fra deres ekspertiser og erfaringer, at tage del i denne aften på Plejecenter Ågården, og alle takkede ja med glæde.

- Da vi afholdte et formøde inden arrangementet, var det tydeligt, at vi alle har noget på hjertet, og når vi sammen bidrager med noget 9. oktober, giver det mening, for vi når hele vejen rundt om mennesket, forklarer Mette Olsen.

Aftenen igennem vil man få konkret viden omkring, hvad der er godt at få talt igennem med vores familier, inden vi står for et dødsfald. Der er emner som juraen bag. Spørgsmål som; skal vi have skrevet testamente, sidde i uskiftet bo eller skifte med den nærmeste familie, er noget af det, man vil kunne blive klogere på. Man vil også høre om hvilke muligheder, der er for pleje, og hvad man skal have klar, når man ringer til bedemanden, eller hvordan skal begravelsen foregår, hvilket gravsted skal vælges - og meget mere til.

Alle aspekter bindes sammen, og man kan efter denne aften føle sig mere forberedt på, hvordan det blandt andet er at være pårørende til en døende, og hvilke aftaler der er gode at få lavet, mens tid er.

Ærlighed

- Hvis vi ikke er ærlige over for hinanden, så kan vores kære kun gå ud fra det, som vi har sagt gennem årene, siger Mette Olsen, der med denne aften netop håber at kunne inspirere til både at være ærlige og informerede omkring de mange aspekter, der er forbundet med den sidste rejse, så den kan blive så god som muligt for alle parter.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce