Annonce
Vejle

En gammel damper kigger forbi: Veterantog med medbragt julehygge

Det er for godt til at være sandt: Der er ikke længere snegaranti i Grejsdalen 30. november og 1. december. Men på de to datoer finder årets julekørsler med veterantoget sted i år. Foto: Asger Christiansen/SJVT
Årets juleture med veterantoget i Grejsdalen finder efter traditionen sted i weekenden med første søndag i advent. I år er det 30. november og 1. december.

Vejle: I weekenden lørdag 30. november og søndag 1. december får Vejle og Grejsdalen besøg af veterantoget, der også kendes fra sommertogterne mellem Vejle og Jelling. For tiden er der heldigvis ingen fare for dampforbud, så det skulle blive den "rigtige" udgave af den over 100-årige togstamme inklusive den dampdrevne 12'er.

Gennem en del år har det været en juletradition med besøg af toget omkring første søndag i advent. Turen går mellem Vejle og det tidligere stationsareal i Grejsdalen.

Annonce

Togtips

  • Veterantogets kørsler mellem Vejle og Grejsdal sker med afgang fra Vejle Banegård spor tre klokken 10.20, 12.20 og 14.20. Med ophold i Grejsdalen er veterantoget tilbage i Vejle efter én time.
  • Billetter frem og tilbage koster 50 kroner for personer fra fire år. Betaling kan ske kontant eller med Mobilepay.
  • Alle indtægter går til restaurering og kørsel med veterantog i foreningen Sydjyllands Veterantog.

Tonstung tonser

Lokomotivet vejer selv 54,5 ton med otte kubikmeter vand og tre ton kul. Det slæber desuden seks vogne efter sig - fem til passagerer og én til juletræer og andet "rejsegods".

Der er i alt 236 siddepladser, så der skulle være siddepladser til alle, selv om mange vil nok nyde turen ude på de åbne endeperroner og mærke vind og kulos.

Nogle af vognene er næsten lige så gamle som banen gennem Grejsdalen. Den er fra 1894, trævognene efter lokomotivet er fra perioden 1898 til 1916. De er opvarmede. De fleste har et udvendigt koksfyr, som sørger for varmen - og som togpersonalet skal fyre i, når toget holder i Grejsdalen. En enkelt vogn har en kakkelovn inde i vognen.

I rejsegodsvognen er der plads til de juletræer, man kan købe på Dalstedets Venners lille julemarked i Grejsdalen. Der kan man også købe juleting, husflid og kunsthåndværk, foruden varme drikke, æbleskiver, pølser med mere. De indkøbte juletræer rejser gratis i rejsegodsvognen. Træerne mærkes, så man kan få dét, man udvalgte sig retur i Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

De hjemløse og byens andre udsatte savner et værested om aftenen

Annonce