Annonce
Vejle

En kraftig cocktail i kælderen: Stålmand åbner vinbutik

Jesper Iversen åbner fredag vinhandel i Stormgade i Vejle. Privatfoto
Jesper Iversen åbner vinbutik i Vejle fredag og tager dermed sin virksomhed Steelwine et skridt videre.

Vejle: Adressen er Stormgade 9, kælderen. Her kan man fra på fredag købe vin.

Sælger er Jesper Iversen, som dermed føjer en ny dimension til det firma, Steelwine, som han har drevet i fritiden ved siden af arbejdet som direktør af stålvirksomheden Palle Iversens afdeling Staalservice A/S i Jelling.

Interessen for vin går langt tilbage for Jesper Iversen. I sidste halvdel af 1980'erne blev han udlært hos en af Vejle-købmændene på den tid, John Hanssen. Det skete i Storkøb, som lå i det daværende Hafniahus, hvor nu Siemens Gamesa har hjemme.

Annonce

- Jeg fik en passion for vin dengang. Det er spændende med forskellige druetyper, forskellige lande, forskellig behandling af vintyper og så det, at vin skaber god stemning, hvor man deler nogle smagsoplevelser, siger Jesper Iversen.

Sjælden cocktail

Han er med på, at det er en usædvanlig blanding, at han i arbejdslivet primært færdes i et konkurrencepræget marked med udbud og faste priser på den ene side, og så på den anden side en verden af passion, hvor vinbønderne brænder for deres helt lokale egen vinmark.


Det er spændende med forskellige druetyper, forskellige lande, forskellig behandling af vintyper og så det, at vin skaber god stemning.

Jesper Iversen, Steelwine


- Det er mest Europa og især Frankrig og Italien, jeg rejser i. Så får den enkelte vinbonde besøg, og jeg forsøger at finde nogle små spændende nichevirksomheder at købe vin af, forklarer Jesper Iversen.

Han startede sit vinfirma for syv-otte år siden med lidt import, som blev solgt til venner og bekendte og via Facebook. Han tog også rundt og arrangerede vinsmagninger.

Sloganet for virksomheden er "A World of Wine", så han har også vine fra lande som USA og New Zealand, men de købes via grossister, for på verdensplan er "Steelwine" trods alt et af de mindre foretagender.

Butikken i Stormgade holder til i lejede lokaler og åbner fredag klokken 14.

Fra starten vil åbningstiderne være fredag fra klokken 14 til 18 og lørdag fra klokken 10 til 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Annonce