Annonce
Gamle dage

En mærkelig historie: Da oprøret brød ud på Bornholm, fik herregården ved Børkop ny ejer

Nebbegårds hovedbygning. Cirka 1908. Illustration: Børkop Lokalhistoriske Arkiv

De fleste af læserne kender Vejle-egnens store herregårde som Tirsbæk og Rohden. Men blandt de mindre findes også kulturhistoriske perler.

Ørumgård blev beskrevet i sidste uge, og denne gang ser vi på Nebbegård, der ligger smukt ned til Rands Fjord.

Nebbegård er en gammel ”hovedgård” - altså en standsmæssig bolig for godsejeren - og den dermed havde et større landbrug med flere privilegier, blandt andet skattefrihed.

Annonce

Nebbegårds historie strækker sig tilbage til 1300-tallet, hvor vi ved, at kong Valdemar Atterdag i 1348 indgik et forlig med den holstenske grev Gerhard 3., der betød, at Valdemar fik fat i mere jord til kronen. I dette tilfælde var det Fyn, der kom tilbage til kronen. Store dele af landet havde nemlig været pantsat til netop de holstenske grever.

Mødet på Nebbegård fandt i øvrigt sted samme år, som den sorte død, lungepesten, holdt sit indtog i Danmark.

Gamle dage

Vejle, verden og avisen: Vigand Rasmussen skriver om Gamle dage hver tirsdag.

Mødet mellem Valdemar og Gerhard fandt sted den 22. juni 1348 på den daværende Nebbegård, der lå på en pynt cirka 300 sydvest for den nuværende gård. Det var en befæstet borg omgivet på tre sider af grave og på den fjerde af søen.

Borgen blev ødelagt omkring 1400 i dronning Margretes regeringstid, og ejendommen var i slægtens Limbæks eje, indtil kronen overtog den i 1579 som et led i kong Frederik 2.’s bestræbelser på at skabe et stort jagtområde mellem Vejle og Kolding.

Under svenskekrigene i 1657-60 blev Nebbegård afbrændt og plyndret to gange, og herredsfoged Peder Nielsen, som boede på gården, måtte flygte til Vejle sammen med sin familie. Men så skete der noget langt væk fra Gårslev og Rands, som fik betydning for Nebbegård.

Fredsforhandlingerne i forbindelse med svenskekrigene medførte, at Bornholm overgik til den svenske konge, der udtalte, at det vel kunne være lige meget om bornholmernes konge hed Frederik eller Karl.

Det var bornholmerne nu ikke helt enige i, så da den svenske kommandant sad hos borgmesteren i Rønne og spiste aftensmad, brød nogle bornholmere ind i huset og krævede, at kommandanten overgav sig, ”da han var svensk og alle vi andre danske”. Det nægtede han.

Der opstod tumult, men man fik da overmandet kommandanten og skulle til at føre ham i fængsel. Uden for borgmesterboligen fik svenskeren kæmpet sig fri og flygtede ned mod havnen, hvor der ventede en båd. Så blev der affyret et skud, som ramte ham i øjet, og han faldt død om. Derefter overgiver den svenske garnison på øen sig, og bornholmerne kunne give deres ø tilbage til den danske konge.


Uden for borgmesterboligen fik svenskeren kæmpet sig fri og flygtede ... Så blev der affyret et skud, som ramte ham i øjet, og han faldt død om.


En af modstandsfolkene var ridefogeden på Hammershus, Jens Lauridsen Risom. Han fik som tak for indsatsen Nebbegård. Han lod gården genopbygge, og da han var kommet over til sin nye bopæl, udvidede han gårdens jordtilliggende med opkøb af gårde og huse i Gårslev og Vejlby sogne.

Ja, selv Gårslev Kirke købte han og gav den en ny altertavle. Da han døde i 1694, blev han naturligvis begravet i sin egen kirke.

Risoms hovedbygning på Nebbegård er måske i visse træk den nuværende, dog blev den i 1770’erne ombygget i nyklassicistisk stil af bygmester Anders Møller fra Horsens. Han var også mester for Bygholms hovedbygning, der blev opført i 1775.

Det er muligvis kun kælderetagen, som kan føres tilbage til Risoms bygning, mens resten skulle mere være resultatet af Møllers ombygning.

Under alle omstændigheder er det en smuk hovedbygning på ni fag. På begge sider har bygningen en gavlkvist på tre fag, og facaden er inddelt i risalitter og lisener. Bygningen har et langt, ubrudt og stejlt mansardtag, der er med til at holde styr på facadens murudsmykning. Derved fremtræder bygningen som en smuk, tidstypisk ejendom, som nu er fredet.

Nebbegård har haft mange ejere, siden Risom fik den af kongen. Risom-slægten havde den til 1709, hvor Joakim Risom (en søn af helten fra Bornholm), døde, og hans enke giftede sig med Enevold Madsen Bolvig.

Omkring 1810 købes gården af kaptajn Chr. Høst Secher, og han får lov til at udparcellere og frasælge store dele af gårdens jorder. Noget blev købt tilbage af senere ejere, hvoraf man bemærker baronerne Otto Reedtz-Thott, der havde Nebbegård fra 1867 til 1871.

Senere fulgte baron Joachim Wedell-Wedellsborg, der havde ejendommen fra 1879 til 1901.

Så lang en periode med en og samme ejer fulgte ikke i det 20. århundrede, hvor Nebbegård skiftede ejer meget ofte.

Der faldt dog mere ro over gården, da grosserer Otto Møller købte gården og satte sin nevø Børge Møller ind som forpagter. Gården blev i slægtens Møllers eje til 1967, hvor den blev solgt til den 28-årige købmand Johannes Andersen fra Randers, og ifølge Trap Danmark har den siden været i familien Andersens eje.

Kilder: Preben Mikkelsen: Gårslevbogen. 2005. - Børkop Lokalhistoriske Arkiv. - Trap Danmark. Nyeste udgave. - J. Jespersen: Danske Gaarde i Tekst og Billeder. Bd. 1. 1923.

Annonce
Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Vejle For abonnenter

Bevilling på 800.000 kroner skaber hundeslagsmål: Klubber vil ikke dele klubhus og toilet

Kultur

Ternet Ninja og James Bond giver streamingtjenester konkurrence: Biograferne har rejst sig efter coronanedtur

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Annonce