Annonce
Give

En på alle måder hurtig sport kommer til: Lokale sponsorer sikrer den første padelbane i kommunen

Billedet her er fra Vejen Idrætscenter. Det er samme type bane, der etableres ved Foreningshuset i Karlskov. Arkivfoto: Søren Dippel
Flere steder i landet er boldspillet padel blevet uhyre populært. Det skal aktiviteten også være i Karlskov, mener Foreningshuset og Ringgive-Lindeballe IF. De er med hjælp fra flere lokale sponsorer klar til at bygge det, der efter alt at dømme bliver den første padelbane i Vejle Kommunes.
Annonce

Karlskov: Der er fart på udbredelsen af padel. Interessen for sporten, der også omtales som padeltennis, er på rekordfart eksploderet.

For få år siden var det nok de færreste, der havde hørt om aktiviteten, der bedst kan beskrives som en blanding af tennis og squash, men nu er sporten i kraftig vækst. Alene siden årsskiftet er antallet af padelbaner i Danmark mere end fordoblet fra 99 til 200.

Snart kommer bliver det også muligt at spille i Vejle Kommune. I Karlskov er Foreningshuset og Ringive-Lindeballe IF med støtte fra en række lokale sponsorer klar til at opføre en bane ved Foreningshuset.


Vi synes da, det er lidt sjovt, at vi herude på landet er de første.

Jesper Rasmussen, formand for Ringgive-Lindeballe IF


Annonce

Alle kan spille

Allerede i december forventes det, at fundamentet støbes, og senere bliver selve banen, der blandt andet består af hegn og kunstgræs, opført. Går alt efter planen, kan banen tages i brug til februar eller marts, fortæller Carsten Winther, der er formand for Foreningshuset.

- Vi kunne godt tænke os sådan en bane, for både idrætsforeningen og Foreningshuset vil gerne gøre meget for lokalsamfundet, og på den konto kommer banen til at betyde noget. Vi er nødt til at promovere os lidt herude på landet, ellers dør det hen, siger Carsten Winther.

Foreningshusets formand fortæller, at elever fra Karlskov Friskole også kommer til at kunne bruge banen - eksempelvis i forbindelse med idrætstimer. Men banen bliver ikke kun for skoleelever og medlemmer af idrætsforeningen. Også udefrakommende får mulighed for at spille på banen.

- Vi satser på at få lavet et online bookingsystem med pay and play, fortæller Carsten Winther.

Banen koster rundt regnet en halv million kroner og finansieres af de 14 lokale sponsorer, idrætsforeningen, Foreningshuset samt friskolens støtteforening. Derudover er initiativtagerne i gang med at søge diverse fonde, men at banen bliver til noget ligger allerede nu fast, understreger Carsten Winther.

Hvad er padel?

Boldspillet padel kan bedst beskrives som en kombination mellem squash og tennis.

Trods forskelligheder mellem tennis og padel er lighederne mange. De er begge en ketchersport, og bolden i padel minder om en tennisbold – blot med et lidt lavere tryk, så farten er nedsat. 

Der spilles på en bane, der er 20 x 10 meter med et net i midten og vægge rundt om banen, der må bruges som bander i et vist omfang.

Da banen er mindre end i tennis, og fordi ketcheren ikke har strenge, men mere minder om et stort bordtennisbat, vil det for mange være lettere at få en sjovere og mere varieret dyst end i tennis.

Padel spilles med underhåndsserv, og som udgangspunkt spiller man to mod to.

Kilde: Dansk Padel Forbund

Annonce

En sport i vækst

Formanden for Ringgive-Lindeballe IF, Jesper Rasmussen, er også begejstret med udsigten til, at der om få måneder kan spilles padel i Karlskov.

- Jeg har selv kun prøvet det én gang, og det er heller ikke, fordi vi har nogle ildsjæle, der spiller det fast, men vi prøver at lave noget, som vi håber, de lokale vil kunne lide. At det så lige blev padel og ikke noget andet er lidt tilfældigt.

- Det skal være med til at vise, at det faktisk et ret fedt område. Det vil også kun være et plus for skolen, at de får en bane, de kan bruge i idrætstimerne. Det ser godt ud, og jeg synes, det er fedt, at vi som sådan et lille sted kan få stablet det på benene, siger Jesper Rasmussen.

Udsigten til, at banen bliver den første af sin slags i Vejle Kommune, lægger heller ikke lige frem en dæmper på forventningerne.

- Vi synes da, det er lidt sjovt, at vi herude på landet er de første, siger han.

Ligesom i tennis er en af de vigtigste regler i padel, at bolden kun må ramme jorden på ens egen banehalvdel én gang. Til forskel fra tennis er banen blandt andet omgivet af glasbander, som gerne må bruges, hvis det gør det lettere at få bolden tilbage over nettet. Arkivfoto: Morten Pape

Padel kan både spillet udendørs og indenfor. I Karlskov bliver der tale om en bane under åben himmel.

Ligesom antallet af baner stiger antallet af klubber under Dansk Padel Forbund også. Siden årsskiftet er der kommet 15 nye klubber til, så det samlede antal ifølge forbundet er oppe på 23.

- Vi kan også allerede se, at den imponerende vækst i banebyggeriet langt fra er forbi endnu. Efter en tredobling af baneudbuddet i 2019 og mere end en fordobling i 2020, så forventer vi fortsat, at vi ved udgangen af 2021 vil se over 400 padelbaner i Danmark, oplyser Dansk Padel Forbund i en pressemeddelelse.

I forbindelse med etableringen af padelbanen i Karlskov bliver der i samme forbindelse desuden lagt fast belægning på 600 kvadratmeter parkeringsplads ved Karlskov Friskole og Foreningshuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Meningsmåling: Nye Borgerlige er på vej i byrådet - men uforandret mellem rød og blå blok

Annonce