Annonce
Alarm 112

En politiassistent mistede livet, da en 25-årig elev trænede udrykning med mere end 160 kilometer i timen. Men er det overhovedet lovligt for politiet at træne med blå blink i trafikken?

Politielever har trænet udrykning i trafikken gennem årtier. Politiets udrykningsbekendtgørelse, der blev etableret i 2009, omfatter dog ikke "udtrykkeligt" denne form for kørsel. Arkivfoto: Axel Schütt
Politiskolens skolekørsel i Vinding og omegn vakte stor debat i sommer - og lige siden har Vejle Amts Folkeblad søgt svar på, om skolekørslen overhovedet er lovlig. Jagten på et svar fører os både forbi en dødsulykke på Randers-egnen og Politiforbundet, Transportministeriet og Justitsministeriet.

Vejle: Et af sensommerens største debatemner i Vejle var den nye politiskoles udrykningskørsel.

Årsagen var, at åbningen af Politiskolen i Vejle har medført masser af trænings-udrykningskørsler i den offentlige trafik.

Flere læsere pegede på, at der må findes andre områder, hvor eleverne kan lære at køre med blå blink -  og at de unge betjentes øvelser ikke bør belaste de tæt trafikerede veje i myldretiden.

Annonce

Tom Skovgaard, der selv er pensioneret kriminalassistent med mere end 35 års politierfaring, fortalte, at han selv har haft tre grimme oplevelser med politiets udrykningsøvelser, og at han den ene gang måtte have sin bil på værksted.

Han forklarede også, at skolekørslen medfører et kolossalt ansvar for de unge politielever, da det er deres ansvar, hvis noget går galt - og at de hurtigt kan vinke farvel til et job hos politiet, hvis de bliver dømt for en uagtsom manøvre i forbindelse med udrykningsøvelserne.

Ole Borch, der tidligere har arbejdet 25 år som beredskabschef i Vejle Kommune, satte sågar spørgsmålstegn ved, hvorvidt øvelserne overhovedet er lovlige. Det har nemlig aldrig har været tilladt for brandfolk og Falckreddere at træne udrykning i den offentlige trafik.

Blå blink i årevis

Da Vejle Amts Folkeblad i september foreholdt centerleder på Politiskolen i Vejle, Per Allan Hansen, dén kritik, der var blevet rejst af skolens øvelser, sagde han, at det er nødvendigt, at eleverne træner udrykning i trafikken, så man kan se, hvordan både de og andre trafikanter reagerer på udrykning.

Avisen spurgte ham derefter, om øvelserne faktisk er lovlige.

Hvortil han svarede, at et nyt såkaldt cirkulære fra i sommer giver tilladelse til øvelserne.

Dette svar fik avisen til at undre sig.

For selvom Politiskolen i Vejle først blev indviet 13. september i år, så har skolekørsel med horn og blink været en fast del af danske politielevers uddannelse gennem årtier. Både på den gamle politiskole i Brøndby og ud fra den midlertidige politiskole i Fredericia.

Men har den kørsel overhovedet været lovligt?

Og er øvelserne virkelig omfattet af den bekendtgørelse, der regulerer politiets arbejde?

Det satte avisen sig for at undersøge.

Og det har både ført til opdagelsen af en øvelsesulykke, der kostede menneskeliv, og til adskillige henvendelser til adskillige instanser, lige fra Rigspolitiet og Politiforbundet til Færdselsstyrelsen, Transportministeriet og Justitsministeriet - men til knap så mange fyldestgørende svar.

Annonce

Lov og notat

I politiets gældende udrykningsbekendtgørelse, som blev underskrevet af daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) i 2009, fremgår det, at udrykningskørsel kun må foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt.

Spørgsmålet er derfor, om de unge betjentes skolekørsel kan siges at falde ind under en af disse opgaver.

Vejle Amts Folkeblad er kommet i besiddelse af et høringsnotat fra 18. juni 2021.

Politiets love og regler

  • En bekendtgørelse består af regler, der uddyber eller præciserer reglerne i en lov. Bekendtgørelser udstedes administrativt af et ministerium. En bekendtgørelse har samme virkning over for borgerne som en lov, selv om den ikke er vedtaget af Folketinget.
  • Et cirkulære er betegnelsen for en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, oftest et ministeriums departement. Cirkulærer indeholder typisk bestemmelser, der er rettet til hierarkisk lavere placerede institutioner. Cirkulærer kan - i modsætning til bekendtgørelser - ikke forpligte borgere direkte.
  • En kundgørelse er den grundlovsregulerede offentliggørelse af en ny lov eller en lovændring. Dermed sker kundgørelsen for at overholde juridiske formaliteter.
  • Politiet hører under Justitsministeriet. Justitsministeren er således politiets øverste chef og udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen og politidirektørerne.
  • Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Styrelsen administrerer store dele af færdsels- og transportlovgivningen, blandt andet inden for vejtransport, godkendelse og syn af køretøjer, postbefordring, køre- og hviletidsbestemmelser, køreuddannelse samt kørekort.

Høringen, der blandt andet inkluderer bemærkninger fra Politiforbundet, Færdselsstyrelsen og Justitsministeriet, omhandlede blandt andet netop træning i udrykningskørsel i trafikken.

Af høringsnotatet fremgår det, at Politiforbundet, der er fagforening for landets politifolk, savner en "eksplicit hjemmel" - altså en decideret tilladelse - til øvelseskørsel.

I Politiforbundets bemærkning fremgår det således, at det i praksis har været antagelsen, at øvelseskørsel med udrykning en politimæssig opgave, men at forbundet ønsker at ændre bekendtgørelsen, da der tidligere er blevet gjort opmærksom på den manglende "eksplicitte hjemmel".

Annonce

Må tage til efterretning

Men høringssvaret blev ikke helt, som Politiforbundet havde håbet.

For Færdselsstyrelsen under Transportministeriet, som administrerer store dele af Danmarks færdsels- og transportlovgivning, knyttede nemlig denne kommentar til Politiforbundets forespørgsel:

"Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at kørsel, der foretages som led i øvelse eller uddannelse, ikke er omfattet af betingelserne for at foretage udrykningskørsel. Politiforbundets bemærkninger giver derfor ikke anledning til at ændre bekendtgørelsen."

Vejle Amts Folkeblad foreholdt derfor Politiforbundets formand, Heino Kegel, Færdselsstyrelsens afslag, hvortil han svarede:

- Det er vigtigt at få anført i bekendtgørelsen, for det er nødvendigt, at politieleverne træner udrykningskørsel i den offentlige trafik. Men det er rigtigt, at Færdselsstyrelsen anførte til os, at det ikke er omfattet af bekendtgørelsen, og at de afviste den ønskede regulering. Det må vi tage til efterretning, sagde han.

Annonce

Ikke "udtrykkelig" hjemmel

Vejle Amts Folkeblad tog derefter kontakt til Færdselsstyrelsen - første gang i september - for at spørge, hvorfor styrelsen vurderer, som den gør, og hvorfor den ikke ville tilgodese Politiforbundets forespørgsel.

Det går ofte hurtigt for sig, når politiet træner udrykning i den offentlige trafik. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen

Avisen tog også kontakt til Rigspolitiet, da avisen ønskede en besvarelse fra politiets øverste myndighed i henhold til de gældende regler for udrykningsøvelserne.

Det lykkedes aldrig at få et svar fra Færdselsstyrelsen, men knap en måned senere kom der i stedet svar fra Justitsministeriet.

Her lød forklaringen, at avisens henvendelse havde "været lidt frem og tilbage", men at vi ville modtage svar fra Transportministeriet.

Et par dage senere modtog avisen så følgende mail fra Transportministeriet:

"Det er Transportministeriets vurdering, at der ikke er hjemmel i udrykningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr . 154 af 25 februar 2009 med senere ændringer) til, at politiet eller andre beredskabsaktører kan foretage udrykningskørsel i uddannelses- og øvelsesøjemed på offentlig vej. Vi kan dog oplyse, at der på nuværende tidspunkt pågår et samarbejde med Justitsministeriet, politiet og Færdselsstyrelsen om mulige løsninger på problemstillingerne i forhold til politiets og andre beredskabers behov for at kunne øve udrykningskørsel på en anden måde end den, lovgivningen lægger op til i dag.”

Bare 50 minutter senere modtog avisen dog endnu en mail fra Transportministeriet, hvor det blev forklaret, at der ville blive sendt en redigeret version af svaret.

I den nye version - der tikkede ind et par timer senere - var ordet "udtrykkelig" blevet tilføjet foran "hjemmel". Altså, at "der ikke er udtrykkelig hjemmel" til udrykningskørslerne.

Samtidig oplyste ministeriet, at der foreligger en byretsdom, hvor retten vurderer, at  politiets øvelseskørsel faktisk er omfattet af bekendtgørelsen.

Annonce

Mistede livet under politielevs udrykningskørsel

Vejle Amts Folkeblad bad nu om aktindsigt i den pågældende byretsdom, der blev afsagt ved Retten i Randers i september 2019.

Dengang var en 25-årig politielev tiltalt for overtrædelse af flere paragraffer af færdselsloven og udrykningsbekendtgørelsen, da vedkommende under øvelseskørsel mistede herredømmet over bilen på en motorvej og påkørte et autoværn.

En politiassistent, der befandt sig på passagersædet ved siden af politieleven, blev hårdt kvæstet og afgik senere ved døden.

Det blev bevist, at eleven havde kørt med en hastighed på cirka 170 kilometer i timen, heraf mindst 158 kilometer i timen, da ulykken skete, mens der var kraftig regn.

Det fremgår - som Transportministeriet henviste til - rigtigt nok som en del af dommen, at retten vurderede, at kørslen var omfattet af udrykningsbekendtgørelsen.

Rettens vurdering skete således på baggrund af en såkaldt kundgørelse - Rigspolitiets A Kundgørelse II nr. 24 - hvor det - ifølge dommen - slås fast, at lovlig udrykningskørsel også omfatter øvelse og uddannelse.

Men:

Retten påpegede samtidig, at den pågældende kundgørelse må anses for at være et fortolkningsbidrag til, hvad der skal forstås som "udrykningskørsel" i udrykningsbekendtgørelsen - og at retten på den baggrund vurderede, at øvelseskørsel "kan være omfattet" af udrykningsbekendtgørelsen.

Denne udlægning fik dog avisen til at undre sig endnu en gang.

For hvis "kundgørelsen", der er udstedt af Rigspolitiet, anses som et fortolkningsbidrag til en lov, der ifølge Transportministeriet ikke giver tilladelse til øvelserne, kan man så ikke sætte spørgsmålstegn ved, om rettens vurdering bygger på et retmæssigt grundlag?

Dét søgte avisen svar på.

Annonce

Kundgørelse

Kundgørelsen, som Retten i Randers henviser til, nævnes således også i det tidligere omtalte høringsnotat, hvor Færdselsstyrelsen jo vurderer, at udrykningskørslen ikke er tilladt, og slår fast, at styrelsen ikke vil ændre dette.

I notatet oplyses det, at den nævnte kundgørelse, der i juli blev erstattet af det nye cirkulære, blev tilføjet i 2006.

Politiets cirkulære (1. juli 2021)

  • Politiets nye cirkulære, der trådte i kraft 1. juli 2021, er udstedt af Rigspolitiet.
  • For at cirkulærer skal være gyldige, skal de have lovhjemmel eller i det mindste være forudsat i lovgivningen. De er interne og regulerer alene myndighedernes adfærd og er derfor ikke bindende for borgerne.
  • Det fremgår af cirkulærets første kapitel, at udrykningskørsel skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen om udrykningskørsel med videre og reglerne i dette cirkulære.
  • Der er i kapitel syv blevet tilføjet en paragraf 20, som Rigspolitiet og Justitsministeriet henviser til i henhold til udrykningsøvelserne. Her fremgår det, at udrykningskørsel kan foretages som led i politiets uddannelser, hvis udrykningskørslen er nødvendig for at kunne gennemføre uddannelsen.
  • Samt at udrykningskørsel i uddannelsesøjemed kun må finde sted under behørig instruktion af en køreinstruktør og som udgangspunkt kun på vejstrækninger, hvor udrykningskørslen er til mindst mulig fare og gene for den øvrige trafik.
  • Da et cirkulære - modsat en bekendtgørelse - kun er til internt forbrug, ønsker Politiforbundet at ændre udrykningsbekendtgørelsen, så det fremgår, at der er lovhjemmel til udrykningsøvelserne på offentlig vej.

Det står samtidig beskrevet, at det ikke er muligt at finde notater, redegørelser eller lignende i sagsakterne fra 2006, hvor der er redegjort nærmere for baggrunden og overvejelserne i forbindelse med indførelse af bestemmelsen i kundgørelsen.

Vejle Amts Folkeblad har derfor forsøgt at finde frem til kundgørelsen på egen hånd.

Avisen opsøgte derfor retsinformation.dk, der varetages af Civilstyrelsen, og som giver adgang til alle gældende love, bekendtgørelser og cirkulærer i Danmark.

Politielever har trænet udrykning i trafikken gennem årtier. Politiets udrykningsbekendtgørelse, der blev etableret i 2009, omfatter dog ikke "udtrykkeligt" denne form for kørsel. Arkivfoto: Axel Schütt

Hverken avisen eller Civilstyrelsen har dog kunnet finde kundgørelsen, selvom det er muligt at finde andre kundgørelser om netop politiets udrykningskørsel, der strækker sig fra 1977 til 2021.

Annonce

Der skal skabes klarere rammer

Vejle Amts Folkeblad har derfor foreholdt Transportministeriet og Justitsministeriet byretsdommen, udrykningsbekendtgørelsen samt den førnævnte kundgørelse, der altså - ifølge høringsnotatet - blev tilføjet tre år, før den eksisterende udrykningsbekendtgørelse fra 2009 trådte i kraft.

Spørgsmålene blev - efter aftale - sendt til Transportministeriet 11. november, og blev - efter flere rykkere - besvaret via mail 30. november.

Herunder følger korrespondancen:

Når Transportministeriet og Færdselsstyrelsen vurderer, at udrykningskørsel i uddannelse og øvelsesøjemed ikke er omfattet af udrykningsbekendtgørelsen, hvad tænker Transportministeriet så om, at det blev vurderet således i dommen fra Randers?

- For så vidt angår hjemmelsspørgsmålet skal Transportministeriet henvise til ministeriets udtalelse af 3. november 2021. Transportministeriet ser således gerne, at reguleringen på området klargøres, hvorfor der også pågår et samarbejde med Justitsministeriet, politiet og Færdselsstyrelsen med henblik på at finde mulige løsninger hurtigst muligt.

Men politiet har kørt udrykningskørsel i uddannelses- og øvelsesøjemed i mange år. Hvis det ikke er/har været omfattet af udrykningsbekendtgørelsen, kan man så ikke sætte spørgsmålstegn ved, om det har været efter loven?

- Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, som oplyser følgende: "Henset til udrykningsbekendtgørelsens ordlyd sammenholdt med den foreliggende byretsdom kan der efter ministeriets vurdering ikke stilles spørgsmålstegn herved. Det ændrer dog ikke på, at Justitsministeriet gerne ser, at der skabes klarere rammer for politiets udrykningskørsel i uddannelses- og øvelsesøjemed."

Der står i dommen fra Randers, at kundgørelsen må anses for at være fortolkningsbidrag til, hvad der skal forstås som udrykningskørsel i bekendtgørelsens forstand. Men hvis udrykningskørsel i uddannelses- og øvelsesøjemed ikke er omfattet af udrykningsbekendtgørelsen, er det så ikke en fejlagtig fortolkning?

- Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Kundgørelsen II nr. 24 af 2006, som der bliver henvist til, er udstedt tre år før udrykningsbekendtgørelsen. Bør udrykningskørsel i uddannelses- og øvelsesøjemed så ikke være klart og tydeligt inkluderet i den eksisterende udrykningsbekendtgørelse, hvis sådan en kundgørelse gør det lovligt? Og i så fald - hvorfor er det ikke blevet justeret?

- Indtil 2015 hørte reglerne om udrykningskørsel under Justitsministeriets ressortområde. Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, som oplyser følgende: ”Justitsministeriet ser gerne, at der skabes klarere rammer for politiets udrykningskørsel i uddannelses- og øvelsesøjemed. Det er jo også baggrunden for det aktuelle samarbejde mellem Transportministeriet, Justitsministeriet, politiet og Færdselsstyrelsen.”

Skal Transportministeriet godkende kundgørelser og andre af politiets cirkulærer, eller er det ikke noget, det er omfattet? Hvem skal godkende dem?

- Nej, Transportministeriet skal ikke godkende politiets kundgørelser eller cirkulærer. Den 1. juli 2021 trådte et nyt cirkulære om politiets udrykning i kraft, som er udarbejdet af politiet i samarbejde med Justitsministeriet.

Annonce

Fortolker forkert

Korrespondancen med ministerierne må altså forstås således, at Transportministeriet, Justitsministeriet, politiet og Færdselsstyrelsen nu – 12 år efter, at udrykningsbekendtgørelsen trådte i kraft – har indledt et samarbejde om at skabe klarere rammer for politiets øvelseskørsel.

Også selvom det er mindre end seks måneder siden, at Færdselsstyrelsen fravalgte at tilgodese Politiforbundets forespørgsel, og at Justitsministeriet i samme ombæring noterede, at en ændring ville omfatte alle beredskabsaktører i Danmark, og at der derfor var tale om "et større arbejde".

Færdselsstyrelsen vurdere i juni, at kørsel, der foretages som led i øvelse eller uddannelse, ikke er omfattet af betingelserne for at foretage udrykningskørsel. Udrykningsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2009. Foto: Nicklas Ansbjerg Nielsen

Som tidligere nævnt, så har ingen andre beredskaber trænet udrykningskørsel i den offentlige trafik.

De har nemlig aldrig haft lov.

Vejle Amts Folkeblad har forelagt denne research samt Transportministeriets og Justitsministeriets svar for den forhenværende beredskabschef i Vejle Kommune Ole Borch - manden, der allerede i sommer spurgte, om politiets skolekørsel i Vejle overhovet er lovlig.

- Bekendtgørelser er - for alle parter - så at sige en bibel. Det er loven, der skal følges. Den kan jo så fortolkes, og det har Rigspolitiet så valgt at gøre i deres cirkulærer og så videre, siger Ole Borch.

- Men der er for mig ingen tvivl om, at udrykningskørsel i trafikken i forbindelse med øvelse og træning for politielever ikke er omfattet af udrykningsbekendtgørelsen. Og det er jo også det, både Færdselsstyrelsen og Transportministeriet pointerer, siger Ole Borch.

Han fortæller, at han er glad for, at Justitsministeriet nu vil finde en løsning.

Det kan nemlig betyde, at Justitsministeriet bliver nødt til at invitere ambulanceselskaber, brandvæsener og andre beredskaber med ind til forhandlingsbordet, så de fremover kan få samme mulighed for at træne på samme måde, som politiet har gjort i årevis.

Justitsministeriet ser gerne, at der skabes klarere rammer for politiets udrykningskørsel i uddannelses- og øvelsesøjemed. Det er jo også baggrunden for det aktuelle samarbejde mellem Transportministeriet, Justitsministeriet, politiet og Færdselsstyrelsen.

Justitsministeriet
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Panikken bredte sig i Sarah, da hun to måneder før sin rejse ikke kunne få fornyet sin datters pas: Flere tvunget på langfart for at sikre deres sommerferie

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Sælger fik det dobbelte for huset

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce