Grindsted/Canada: Verner Høj Sørensen, søn af distriktsjordemoder Else Høj Sørensen, Jernbanegade 16, Grindsted, er død 82 år gammel den 11. juli 2020 i Toronto, Canada.
Efter realeksamen på Grindsted Kost og Realskole blev Verner udlært som ekspedient hos Matzen i Sdr. Omme. I læretiden blev der indkøbt motorcykel og mange Grindsted-borgere husker sikkert lynet på den røde Triumph –på både godt og ondt!
Verner emigrerede i 1958 til Canada, hvor han blev boende i alle årene indtil sin død.
Han efterlader sig sin amerikanske hustru og to børn Conni og Blake fra første ægteskab.