Annonce
Vejle

En uge i hjemmeplejens og minkens tegn

Chefredaktør Mogens G. Madsen, Vejle Amts Folkeblad.
Man ranker nu lige ryggen, når man ser hvilken effekt artikler i den lokale avis kan have.
Annonce

Sikke en uge. Vi fik sat gang i en stærk lokal debat om hjemmeplejen i Vejle da vi i søndags bragte en historie om et enkelt distrikt i kommune, hvor omkring halvdelen af personalet var flygtet indenfor få måneder efter, at en ny leder var tiltrådt.

Vi havde talt med en lang række af disse medarbejdere, og 16 stod frem med navn og foto og fortalte, hvorfor de var stoppet.

Det var en entydig kritik af lederen af det pågældende distrikt. Og jeg skulle tage stilling til et principielt spørgsmål, nemlig om vi skulle bringe navnet på den pågældende.

Det er en svær afgørelse. På den ene side er der jo intet kriminelt i sagen, på den anden side ved de fleste i systemet, hvem der er tale om. Havde det været en privat virksomhed med en lignende personale-flugt havde vi uden tøven skrevet direktørens navn.

Det valgte vi så også her og tilbød selvfølgelig den pågældende leder at kommentere de mange anklager. Det valgte hun ikke at gøre og overlod forklaringen til folk længere oppe i systemet i Vejle Kommune.

Det er i øvrigt en af de historier, der gør en chefredaktør lidt stolt, fordi vi her viser vores værdi som lokalavis. Historien har virkelig skabt debat og fået mange kommentarer med på vejen.

Så lever jeg med, at et enkelt medlem af seniorudvalget siger, at der jo kun er en historie fordi vi viderebringer fortællingerne fra de utilfredse medarbejdere. Hvis ikke vi gjorde det, var der ikke noget at skrive om, mente vedkommende. Det er da også så sandt så sandt, og så ville verden også være dejlig rosenrød. Men det svarer jo til at sige, at der kun er en historie om utilfredse minkejere, fordi pressen spørger dem.

Og man må da vist konstatere, at pressen har haft masser at skrive om, når det handler om mink. Lokalt har vi talt med flere avlere, som nu ser deres erhverv forsvinde. I skrivende stund er der vist ingen, der tør konkludere på, hvad der sker i mink-sagen.

Men til ugens fem bud på gode historier.

Personaleflugt i hjemmeplejen

Vejle Amts Folkeblad skrev første gang om personaleflugten fra Distrikt Vest 2 søndag 8. november.

Det var sidste søndag vi satte fokus på hjemmeplejen i Distrikt Vest 2, og vi fulgte op dagene efter.

Læs om det her og her og her.

Kendt marked lukker

I over 20 år har der været marked i hallerne ud til motortrafikvej. Det er nu slut. Foto: Google

Det var også ugen, hvor vi kunne fortælle, at det kendte marked, Nebbe Marked, har eksisteret uden tilladelse i rigtig mange år. Nu stopper det.

Find historien her.

Pokalsejr med hiv og sving

VB hev med hiv og sving en sejr hjem over Brabrand. Her foto fra en hjemmesejr  over Sønderjyske i superligasæsonens første hjemmebanekamp. Foto: Mette Mørk

Vejle var også en tur i Brabrand, og helt efter bogen valgte VB at gøre livet surt for sig selv med elendigt spil og en udvisning. Med hiv og sving kom VB dog videre i pokalturneringen.

Butiksåbning

Lidl åbner ny butik på Flegmade i Vejle. Foto: Mette Mørk

Ugen bød også på en butiksåbning i Vejle.

Hvem det var kan du læse her.

To ton tarteletfyld

Lasse Lindberg kok Diagonalkroen Give fik en god ide her i corona-tiden. Foto: Jim Hoff.

Så blev Diagonalkroen i Give landskendt fordi vi fortalte om deres store succes med at lave og sælge tarteletfyld.

Læs om Gives tarteleteventyr her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Erhverv

Julefrokosten blev corona-aflyst: Personaleforening sender 160 medlemmer på restaurant i stedet

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce