En ulden historie: Mette har strikket en sten-hue

Jelling: Nu kan man også strikke en Jellingsten. Strik er blevet markant mere populært de seneste år, men at man også kan strikke en Jellingsten, er alligevel hinsides de flestes fantasi og evner.

Det er nemlig ikke let.

Det må kvinden bag hue og vanter, strikket som Jellingstenen, Mette Nørregaard Christensen, også sande. Hun boksede med projektet i et år, før hun fik tegnet og strikket sig ind på løsningen. Der sker nemlig en hel masse med dimensioner, billeder og tekst, når man koger en stor sten ned til en lille, ulden hue, siger hun.

Eller vanter, for det var faktisk vanterne, der startede det hele.

Mette Nørregaard Christensen er uddannet biolog fra Odense Universitet, men flyttede til Jelling for 20 år siden, hvor hun underviser på pædagoguddannelsen. Samtidig er hun med i det historiske videnscenter HistorieLab, hvor hun er tilknyttet den del, der formidler historie og kulturarv for førskole-børnene. Hun har her deltaget i projektet ”Rend og Hop på Jellingmonumenterne” og udviklet matematiklege til 3-9 årige børn og deres pædagoger.

- Pludselig fik jeg lyst til at strikke nogle vanter. Jeg kører jo over palisaderne hver dag og interesserer mig meget for håndværksteknikker og kulturformidling, så jeg gik i gang med at finde ud af, hvordan man kunne strikke den store Jellingsten som vanter, fortæller den 53-årige historiestrikker med et smil.

Og i januar 2019 gik kabalen op, og hun gik straks hen på museet Kongernes Jelling og lagde de færdige vanter på bordet med det fristende tilbud:

- Jeg har noget, I ikke kan undvære.

Så var den formidlingsopgave lykkedes, for museet forhandler i museumsbutikken i dag strikkekit til vanterne med tilhørende strikkepinde, opskrift og kulturhistoriske betragtninger.

Nationalmuseet i København ligeså.

Og nu er der så kommet endnu en slægtning i rækken af sten-strik fra Mettes hånd. En hue.

Det kom sig af, at Mettes mand sagde til hende, at han kun ønskede sig én ting i gave: en hue, strikket som Jellingstenen.

Provokerende, humoristisk eller...?

Når Mette Nørregaard Christensen får en idé og går i gang med en opgave, er hun dog ikke sådan at ryste af, siger hun. Så hun fik en idé...

Det blev til et hav af overvejelser, ændringer og tekniske udfordringer undervejs, for hun ville gerne lave huen så tæt på originalen som muligt. Snoningerne på kanterne skulle med, runeteksten og motiverne med kristusfiguren, fabeldyret og så videre.

Resultatet?

Ja, det går hendes mand nu rundt i Jelling med på hovedet - som en af landets eneste indehavere af danmarkshistoriens ældste skriftlige kilde i uld.

Mette Nørregaard Christensen har via sin Instagram-profil "Jellingvanter" sin hobby kørende, og hun erkender gerne, at salget endnu ikke har væltet hendes tilværelse, for det er ikke helt let at strikke hue og vanter, erkender hun.

- Jeg ved, at det er et produkt, der henvender sig til en smal målgruppe, for man skal have interessen for historien, og så er det også udfordrende at strikke huen og vanterne. Det tager måske fem gange så lang tid at strikke sten-huen i forhold til en almindelig hue. Men det er sådan noget, jeg selv ville falde over. Jeg elsker tanken om, at man sanser, bruger kroppen og oplever, mens man lærer. Det er med til at fastholde vores erindring, forklarer hun.

Kan hun mon leve af sine strikkekits?

- Det var så sjovt at lave. Tanken om, at andre sidder og fordyber sig i det her, er egentlig det hele værd, men det kunne da være sjovt, hvis det udviklede sig til noget mere. Jeg bobler af ideer, når jeg er i gang med sådan noget. Jeg elsker håndarbejde med en kulturhistorisk dimension, siger Jelling-boen.