Annonce
Billund

Endelig åbnede Billunds nye butikstorv: - Det er toppen af toppen

Vinspecialisten er en af de nye forretninger på Butikstorvet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Fredag åbnede Billunds nye butikstorv i gråt vejr og højt humør højt blandt både indehavere og kunder.
Annonce

Billund: Efter flere år med afspærrede veje, byggerod og larmende maskiner er Billunds splinternye butikstorv nu åbnet.

Og selvom festlighederne var mere dæmpet grundet coronapandemien, og vejret havde farvet dagen grå, var humøret højt blandt både kunder, gæster og borgmester Ib Kristensen (V), som var på rundtur i Billunds nye bymidte.

- Det er fantastisk. Toppen af toppen, og så oser det af kvalitet, sagde borgmesteren og fortsatte:

- Da vi solgte rådhuset i Billund i sin tid, havde ingen forestillet sig, at det ville ende her, og jeg må sige, det ser bedre ud i virkeligheden end på tegningerne.

Hans forventning er, at den nye bymidte vil have en afsmittende effekt på hele kommunen.

- Vi kan se på tilflytningen, at der er flere, som flytter til Billund, og nogle vil også flytte ud til omegnsbyerne, og dermed får det en afsmittende effekt på hele kommunen, sagde Ib Kristensen.

Annonce

Glade butiksejere

Indtil videre er det Vinspecialisten, Beth Baun, Bog og Idé/Legekæden, Billund Gastropub, GF Forsikring, Audionova, FysioDanmark, Billund Apotek, Billund Ugeavis, Synoptik og frisøerne Bruun og Fasterholt, der er rykket ned på Butikstorvet, hvor enkelte butikslokaler stadig er ledige.

Borgmester Ib Kristensen var på rundtur i det nye butikstorv. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Indehaver af Bog & idé/Legekæden, Brian Hansen, kunne fredag klokken 10 slå dørene op til sin tredje forretning. Foruden butikken i Billund ejer han også en i Grindsted og i Give.


Man er jo helt oppe at køre

Brian Hansen, indehaver Bog & idé/Legekæden


- Man er jo helt oppe at køre. Kunderne har sagt, at de har manglet os og glædet sig til, at vi åbnede, så det gør jo én rigtig glad, lød det fra butiksejeren.

Brian Hansen ser frem til også at drive forretning i Billund. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Nogle af dem, der blandt har manglet en boghandel, er Pernille og Doris Grundahl, der besøgte Billunds nyeste spisested, Billund Gastropub.

- Vi har manglet en boghandel, og det er også dejligt, vi nu kan komme ind og få en kop kaffe. Nu håber vi bare, der kommer flere butikker til byen, lød det fra Doris Grundahl.

Doris (tv) og Pernille Grundahl glædede sig over den nye bymidte. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Der er dog andet end erhvervslejemål i området. 16 lejligheder på mellem 92 og 207 kvadratmeter lejes ud, hvoraf enkelte stadig er ledige. Der er også opført seks ejerlejligheder på mellem 98 og 178 kvadratmeter, hvoraf de alle er solgt.

Det er også muligt at blive en del af et kontorfællesskab, da der er opført ni kontorer på mellem 17 og 25 kvadratmeter, som lejes ud.

Butikstorvet havde fredag sin officielle åbningsdag. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Butikstorvets åbning 30. oktober 2020. Kristina V. Skjoldborg
Butikstorvets åbning 30. oktober 2020. Kristina V. Skjoldborg
Butikstorvets åbning 30. oktober 2020. Kristina V. Skjoldborg
Butikstorvets åbning 30. oktober 2020. Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce