Annonce
Billund

Endelig: Billund får igen en skobutik

Jesper Jensen slår til foråret dørene op til en skobutik i Billund. Det sker, når SkoUniverset åbner på Butikstorvet. Arkivfoto: Ludvig Dittmann.
Skouniverset kommer til byen og åbner til marts på Butikstorvet.
Annonce

Billund: Efter flere år uden en skobutik i Billund sker der noget – Jesper Jensen fra Grindsted åbner en skobutik på Butikstorvet, nærmere bestemt en Skouniverset, som også findes i Grindsted.

- Det bliver med foden i fokus, for det skal være noget, dine fødder kan lide. Vi har løbende udviklet vores koncept i Grindsted, og det vil vi også med butikken i Billund, fortæller Jesper Jensen.

Han understreger, at Skouniverset er en forretning, hvor der ikke er langt fra kundernes efterspørgsel til, at de konkrete varer er at finde i butikken.

- Det er ligegyldigt, hvad vi synes, hvis kunderne synes noget andet, så vi skal være lyttende. Det er ikke sådan, at hvis én spørger, om vi har vaders, så har vi dem to dage efter, men er der produkter, som flere efterspørger, så vil vi se, om det er en mulighed. Vi kan hurtigt justere til, da der ikke er langt fra personalet til toppen, forklarer han og håber, at folk i byen vil tage godt imod butikken:

- Jeg glæder mig rigtig meget, for jeg kan mærke, at der har været en stor interesse for en skobutik. Jeg håber Billund-borgerne vil komme og besøge os og give os chancen for at vise, hvad vi har, og hvad vi kan hjælpe med, og eventuelt stikke fødderne i noget af det.

Annonce

De rette sko

Detailbranchen er klemt, og det gælder også for skobutikkerne, som der bliver færre og færre af. Alligevel tør Jesper Jensen gå imod strømmen.


Jeg synes, at det, som Kirkbi har lavet, er rigtig flot. Det er helt unikt, og ikke noget man ellers ser i detailbranchen med oplevelser og lignende bygget ind i området.

Jesper Jensen


- Det er ingen hemmelighed, at vi mærker mere neddrosling end nye tiltag på skomarkedet, men jeg tror, at med det rette miks og set-up, er der plads til skobutikkerne, fortæller han.

At finde det rette miks af sko har Jesper Jensen også en vis erfaring med. Foruden selv at drive butikken i Grindsted og den kommende i Billund, driver han også 10 Skechers koncept butikker rundt omkring i Jylland og på Fyn sammen med sin kompagnon.

Butikken i Billund bliver derfor den 12. skobutik, han skal drive, og han ser frem til at flytte i splinternye lokaler på Butikstorvet.

- Jeg synes, at det, som Kirkbi har lavet, er rigtig flot. Det er helt unikt og ikke noget, man ellers ser i detailbranchen med oplevelser og lignende bygget ind i området. Det synes jeg er positivt for Billund som by og kommune, og det er en rejse, jeg gerne vil være en del af, siger han og uddyber, at der har været et godt samarbejde med koncernen.

- Det er ikke unormalt, at jeg er i dialog med udlejer, men jeg har sjældent oplevet så konstruktive løsninger. Det har været en fornøjelse, for vi har haft en fælles indgangsvinkel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Meningsmåling: Nye Borgerlige er på vej i byrådet - men uforandret mellem rød og blå blok

Annonce