x
Annonce
VB

Endelig scorede VB - og det gav sejr i Portugal

Jacob Schoop scorede VB’s andet mål i sejren på 2-1 over Portimonense. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Diego Montiel og Jacob Schoop stod for målene, da Vejle Boldklub vandt 2-1 over Portimonense.

Moncarapacho: Endelige scorede VB.

Efter syv halvlege uden én eneste træffer kom der hul, da vejlenserne lørdag testede formen mod Portimomense.

Portugiserne vandt første halvleg med 1-0, mens på mål af først Diego Montiel og siden anfører Jacob Schoop trak VB sig ud med en 2-1-sejr i den første af i alt tre kampe i forbindelse med klubbens træningslejr i Portugal.

VB-mandskabet spillede en sløj første halvleg. De første syv-otte minutter så udmærkede ud, men siden manglede der intensitet og aggressivitet i det, VB’erne lavede. Desuden manglede der tempo i spillet, og alt for meget foregik med afleveringer tilbage i banen eller på tværs.

Det kunne intet indvendes mod, at Portimonense efter en god halv times spil bragte sig foran med 1-0. Scoringen kom efter et af mange unødvendige boldtab på egen banehalvdel, som satte sig præg på VB’erne første 45 minutter.

Annonce

VB-Portimonense 2-1 (0-1)

Træningskamp

Mål: 0-1 (35.), 1-1 Diego Montiel (56.), 2-1 Jacob Schoop (62.).

VB (4-2-3-1): Indy Groothuizen – Tobias Mølgaard, Mads Greve, Juhani Ojala, Viljormur Davidsen (Malte Amundsen, 59.) – Thomas Gundelund (Sergiy Gryn, 76.), Ylber Ramadani – Lucas Jensen (Arbnor Mucolli, 46.), Jacob Schoop, Diego Montiel – Kjartan Finnbogason (Adam Jakobsen, 81.).

Endelig kom der hul

Anden halvleg blev en langt mere opløftende omgang set fra VB’s perspektiv.

Der kom først og fremmest mere kraft og snert i duellerne, presspillet sad bedre og omgangen med bolden foregik i et højere tempo.

Efter en lille times spil faldt udligningen, som blev sat ind af Diego Montiel direkte på frispark. Kjartan Finnbogason blev fældet lige på kampen af portugisernes straffesparksfelt, og flere af VB’erne mente, at forseelsen skete inde i feltet. Det gjorde dog ikke det store, da Montiel sparkede frisparket i kassen uden chance for Portimonenses målmand.

VB sad i anden halvleg godt på tingene, og det gav resultatmæssigt udbytte, da Jacob Schoop med et spark fra distancen bragte VB foran med 2-1. Det skete efter et godt oplæg fra indskiftede Arbnor Mucolli.

Sæsonens største afbrænder

Netop Arbnor Mucolli fik senere chancen for at lukke kampen, da han blev spillet fri - helt fri - af Thomas Gundelund.

Gundelund smed en tværpasning ind foran portugisernes mål, men på maksimalt et par meters afstand lykkedes det en upresset Mucolli at sparke bolden over et tomt mål. Afslutningen kandiderer ikke til sæsonens VB-afbrænder - den er sæsonens i særklasse største VB-afbrænder.

VB kontrollerede anden halvleg og havde flere gode opløb til chancer, mens Portimonense i anden halvleg ikke viste det store.

VB’s næste kamp i Portugal er onsdag 19. februar, når modstanderen er et andet portugisisk hold, Farense.

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce