Annonce
Sport

Endnu en dansk cykelrytter får World Tour-kontrakt

Emil Vinjebo skifter fra Riwal til sydafrikanske Team Qhubeka Assos, der har Lars Michaelsen som chef.
Annonce

Endnu en dansk rytter får debut på cykelsportens højeste niveau, World Tour, i den kommende sæson.

26-årige Emil Vinjebo har skrevet kontrakt med det sydafrikanske hold Team Qhubeka Assos, der i denne sæson har kørt under navnet NTT Pro Cycling.

- Det har været en drøm for mig, lige siden jeg startede med at cykle. Denne kontrakt er lige præcis, hvad jeg har trænet imod i årevis, siger Emil Vinjebo i en pressemeddelelse fra holdet.

Vinjebo har i de seneste to sæsoner været på kontrakt med det danske Riwal-hold, der kører i sportens anden division.

Nu træder han altså et skridt op og kommer blandt andet til at arbejde sammen med landsmanden Lars Michaelsen, der er ledende sportsdirektør på Team Qhubeka Assos.

- I Emil får vi en rytter, der har modstandskraft, når det bliver hårdt - hvilket man ser på nogle af hans resultater, men især på hans arbejde for holdet.

- Jeg er spændt på, hvad han har at byde på, og det er en stor chance for ham nu at skulle vise sine kvaliteter på World Touren, siger Lars Michaelsen.

Emil Vinjebo blev i 2018 samlet nummer seks i etapeløbet PostNord Danmark Rundt. Samme år fik han trods status af kontinentalrytter plads på det danske landshold til VM i Innsbruck.

Han er den femte dansker, der i dette efterår har underskrevet sin første World Tour-kontrakt.

Tidligere har Mattias Skjelmose og Jakob Egholm skrevet under med Trek, Frederik Wandahl skifter til Bora, mens Andreas Kron bliver tilknyttet Lotto Soudal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Det viser avisens meningsmåling: Borgmesteren skal måske hjem i svinestalden - hvis Konservative ser rødt

Vejle

Politikerne har været til terminsprøve: Læs, hvad de siger til karaktererne

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Sydjylland For abonnenter

Nu stiger bogormen fra Løgumkloster til tops i Venstre: Her er Stephanie Loses vej til næstformandsposten

Annonce