Annonce
Erhverv

Endnu en mavepuster til fitnessejer: 'De nye regler er dybt urimelige'

Jesper Frændes smil er for en tid forsvundet. - Jeg ønsker ikke at lyde sur, men jeg er bare ved at være brugt op, og man bliver virkelig træt af det, når man så får endnu en mavepuster, siger han. Arkivfoto: Mathilde Nygaard Jespersen
Det er konkurrenceforvridende, når kommercielle og foreningsejede fitnesscentre ikke er underlagt de samme coronaregler, mener Jesper Frænde, der er medejer af Sport og Fitness i Give. Fra i morgen er foreningernes centre kun forpligtet til at lave én daglig stikprøvekontrol af brugernes coronapas. De øvrige centre skal tjekke alle.

Give: Dybt urimeligt og konkurrenceforvridende.

Det mener Jesper Frænde, der er medejer af en række fitnesscentre - heriblandt Sport og Fitness i Give - om de nye retningslinjer, der fredag træder i kraft for blandt andet idrætsforeningernes fitnesscentre.

Den nyindgåede politiske aftale ændrer ikke på, at alle medlemmer over 18 år skal have et gyldigt coronapas, når de møder op til indendørs træning som eksempelvis fitness.

Annonce

Forskellen er, at de frivillige foreninger ikke - som de kommercielle fitnesscentre - skal tjekke alle brugere. I stedet er de blot forpligtet til at lave én daglig stikprøvekontrol.

Jesper Frænde mener, at beslutningstagerne bag aftalen overser, at der rundt om i landet findes en lang række kommercielle fitnesscentre, der fungerer med cirka det samme koncept som de foreningsdrevne af slagsen.

Fra fredag skal frivillige foreninger samt biblioteker blot udføre stikprøvekontrol for gyldige coronapas hos deres brugere. Det skaber frustration hos medejer af Sport og Fitness i Give. Arkivfoto: Michael Bager

- I og for sig er produktet, vi tilbyder, det samme, og brugerne er de samme. Vi befinder os i samme lokalområde, og som reglerne bliver, kan de tilbyde et produkt, der er langt bedre end vores. Det er virkelig konkurrenceforvridende, siger Jesper Frænde.

Lange arbejdsdage

Normalt er Sport og Fitness i Give kun bemandet i en del af åbningstiden, og i øjeblikket har centret derfor begrænsede åbningstider, fordi det er pålagt at have bemanding i hele åbningstiden, så man kan tjekke brugernes coronapas.

Den politiske aftale

Tidligere på ugen indgik alle Folketingets partier pånær Nye Borgerlige en aftale om yderligere genåbning. Som følge af aftalen gælder der fra fredag 21. maj nye regler for coronapasset.

- Partierne er i forlængelse heraf enige om, at kontrollen med coronapas lempes, så der indføres mulighed for, at kontrollen i regi af frivillige foreninger og på biblioteker kan udføres ved én daglig stikprøvekontrol af alle tilstedeværende personer, der er undergivet krav om coronapas.

- Ansvaret for gennemførelsen af den daglige stikprøvekontrol placeres hos den, der har rådighed over lokalet. Kontrollen vil efter aftale kunne varetages af andre, herunder foreningen, kommunen mv.

Selvom der i øjeblikket er tre gange så mange på arbejde som normalt, og der i den forbindelse bruges mange ekstra lønkroner, så knokler både Jesper Frænde og de ansatte hårdt for at få enderne til at hænge sammen.

- Jeg kan ikke melde mig syg, for så har jeg tre centre, der ikke kan holde åbent. Jeg har også personale, der kører på et blus, de ikke burde køre på. Det er et problem i hele branchen, at mange, der er ansat til 37 timer om ugen, arbejder 70 timer i de her uge, og det er ikke holdbart i længden.

- Det kan godt være, at nogle af dem bliver betalt med gratis træning, men det er jo bare en anden måde at aflønne på, og det skubber kun problemerne fremad. Jeg arbejder selv fra klokken 5.30 til 22 hver dag, og det her er bare endnu mere salt i såret. siger Jesper Frænde.

Annonce

Uvis fremtid

Ifølge Jesper Frænde er der endnu ikke blevet gjort tilstrækkelig opmærksom på problematikken.

Han fortæller, at SMV Danmark, der arbejder for bedre vilkår for Danmarks små og mellemstore virksomheder, efter et krisemøde tirsdag er klar til at kaste sig ind i rimeligheden af de nye regler, så Sport og Fitness samt andre fitnesscentre snarest muligt får lov til køre efter de samme regler som idrætsforeningerne.

- Jeg taber mange penge hver måned, men problemstillingen er også, at mange måske tror, at også mindre fitnesscentre laver mange penge. Det er bare ikke tilfældet. Jeg ønsker ikke at lyde sur, men jeg er bare ved at være brugt op, og man bliver virkelig træt af det, når man så får endnu en mavepuster.

- Der er ikke nogen dato for, hvornår vi kan få lov til at åbne på samme vilkår, og derfor ved jeg heller ikke, hvordan sommeren ser ud. Det er meget frustrerende, siger Jesper Frænde.

Annonce

DGI: En stor lettelse

Mens den politiske aftale altså skaber frustration blandt de kommercialle fitnesscentre, glæder Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, DGI sig over de nye retningslinjer.

- Det er en kæmpe tillidserklæring, at kontrollen med coronapasset lempes, så de voksne medlemmer har ansvaret for at have et gyldigt coronapas, og at idrætsforeningerne står for en daglig stikprøvekontrol. Det vil styrke genstarten af danskernes aktive hverdag og fællesskaber, når frivillige ikke længere skal kontrollere alle voksne for et coronapas, når de møder op til træning, udtaller DGI's formand, Charlotte Bach Thomassen, på foreningens hjemmeside.

DGI har tidligere udtrykt ærgrelse over, at frivillige trænere og ledere i vores idrætsforeninger stod med ansvaret for at kontrollere coronapas. Det slipper de altså for nu.

- I foreningslivet er vi verdensmestre i tillid. Det har idrætsforeningerne vist i mere end et år, hvor retningslinjer og restriktioner er blevet fulgt. Derfor er vi overbeviste om, at medlemmerne vil møde op med et gyldigt coronapas, og det er en stor lettelse for frivillige i idrætsforeningerne, at kontrollen nu bliver på stikprøvebasis, siger Charlotte Bach Thomassen.


Vi befinder os i samme lokalområde, og som reglerne bliver, kan de tilbyde et produkt, der er langt bedre end vores.

Jesper Frænde, medejer, Sport og Fitness i Give


Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Erhverv

Handelsbanken skal sælges - og det vil også mærkes lokalt

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce