Annonce
112

Endnu en nattetur for brandvæsenet: Bil udbrændte i skov

Det blev en usædvanlig travl aften og nat for det lokale brandvæsen. Den sidste tur, de kørte ud af en række, var til en bilbrand i Hannerup Skov. Arkivfoto: Kathrine Jensen

Fredericia: Med to minutters mellemrum modtog Trekantbrand anmeldelser om en bilbrand, men det viste sig, at det drejede sig og selvsamme bil – anmelderne var to forskellige med to forskellige adresser. Deraf opstod forvirringen.

Kort før klokken 02 i nat måtte Trekantbrand rykke ud til en bil, der var omgivet af flammer, parkeret på rastepladsen ved Hannerup Skov, på Hannerup Brovej.

- Den var fuldstændig overtændt, da vi kom derud, lyder det fra Per Møller Jensen, indsatsleder ved Trekantbrand.

Han oplyser samtidig, at bilen brændte helt ud. Der var ingen personer i eller omkring bilen. Politiet var ligeledes til stede ved brandstedet. Det oplyser torsdag morgen, at der skal kigges nærmere på den udbrændte bil i løbet af torsdagen. Det er endnu uvist, om bilen er stjålet.

Onsdag aften og natten til torsdag rykkede det lokale brandvæsen ud til ikke mindre end fire forskellige brande. Foruden bilbranden nævnt her, rykkede Trekantbrand ud til Carlsberg, en lejlighed i Kongensstræde og en melding om forurening på Egeskovvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

Annonce