Annonce
Hedensted

Endnu en sommer uden fest med pæledyst: Arrangør tror ikke på normale tilstande til august

Heller ikke denne sommer vender den 96 timer lange konkurrence på pælene tilbage. Corona er i vejen, og 25-års jubilæumsudgaven af Fest i Hvalen må således vente endnu et år. Fotoet er fra den seneste udgave for snart to år siden. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Fest i Hvalen-arrangør Pernille Juul vil ikke stable en masse på benene, når coronavirus fra den ene dag til den anden kan vælte det hele.

Juelsminde: For andet år i træk må borgere og gæster i Juelsminde undvære arrangementet, der plejer at samle masser af mennesker på havnen til musik og pælesidningskonkurrence i uge 33.

Fest i Hvalen blev aflyst i 2020 grundet forsamlingsforbuddet, og 2021 bliver ikke comebackåret, fortæller arrangør Pernille Juul.

- Jeg besluttede det faktisk for lang tid siden. Det er simpelthen fordi, jeg, punkt et, ikke vil bruge en hel masse tid på at sætte noget på benene for så at bruge lige så lang tid på at aflyse det igen, siger hun og fortsætter:

- Og punkt to fordi jeg har pli over for musikerne, pælesidderne og de frivillige. Jeg synes ikke, det er okay, især over for musikerne, at de regner med Festihvalen og har sagt nej til andet job, og at det så ender med at blive aflyst.

Annonce

Coronapas vil kræve meget

Forventningen om, at alle vil være blevet tilbudt en covid-19-vaccination til sommer, gør ikke en stor forskel for Pernille Juul.

For hende handler det ikke kun om, hvorvidt det er muligt at afvikle et arrangement som Fest i Hvalen. Det drejer sig også om hvordan.

- Jeg har ikke mod på at stå med ansvaret for at tjekke coronapas, når gæsterne kommer ind fra 300 sider. Nej. Det vil jeg ikke være tryg ved. Og jeg tror ikke på, at vi alle sammen er vaccineret til den tid, ligesom jeg heller ikke tror, vi har normale tilstande, siger Pernille Juul.

Annonce

Overvejer nyt koncept

Jubilæumsudgaven af Fest i Hvalen lader altså vente på sig. Den 25. udgave skulle være afviklet allerede i 2020.


Vi har snakket lidt om, at det kan være, Fest i Hvalen skal nytænkes lidt.

Pernille Juul, arrangør


Det er så to år uden Fest i Hvalen. Kommer den tilbage i 2022?

- Det er et godt spørgsmål. Vi har snakket lidt om, at det kan være, det skal nytænkes lidt. Det kunne eksempelvis være, at det bare skulle holdes hen over en dag og uden pælesiddere. Men vi har ikke taget nogen beslutning om det endnu, svarer Pernille Juul.

Hvorfor lave om på noget, der virker?

- Det er krævende. Vi har mange frivillige, men når man mister forbindelsen i to år, kan jeg være bekymret for, om vi har lige så mange frivillige i 2022. Jeg bliver heller ikke yngre og kan ikke blive ved med at lægge samme kræfter i det. Der er nogle overvejelser der, fortæller Pernille Juul.

Hun driver fiskeforretning såvel som bistro og kombineret isbar og cafe på havnen. I sidstnævnte har hun op til den nye sæson fået bestyrer Marie Lund Knudsen som medejer. Det var blandt andet ud fra et ønske om at kunne geare lidt ned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce