Annonce
Egtved

Endnu et rekordår på Engelsholm Højskole

Den årlige Engelsholm-koncert er med til at trække rigtig mange besøgende til slottet. I 2017 blev alle 2500 billetter solgt. Arkivfoto: Martin Ravn

Både elevantallet og antallet af besøgende på slottet er steget igen i 2017. En kombination af et godt ry og åbenhed overfor lokalsamfundet danner grobund for højskolens succes.

Annonce

Engelsholm: Det var en stolt forstander på Engelsholm Højskole Jakob Bonderup, der på generalforsamlingen forleden kunne fortælle om endnu et rigtig godt år i højskolens nyere historie.

- 2017 blev endnu et rekordår. Både antallet af elever, kursister og gæster er det højeste nogensinde, fortæller Jakob Bonderup.

Efter ti år med underskud lykkedes det i 2011 at vende udviklingen, og Engelsholm har siden leveret positive regnskaber. De seneste år har højskolen også kunnet melde fuldt booket til alle semesterhold og så godt som alle kurser.

- Højskolerne har i øjeblikket godt fat i ungdomsårgangene, og det går generelt godt på de fleste af landets højskoler for tiden. Vores opsving er dog startet før det, lyder det fra Jakob Bonderup.

Han har også et godt bud på, hvad det er, højskolen på slottet har gjort rigtigt.

- Der findes ikke en mirakelkur til at vende en negativ udvikling, men vi har formået hele tiden at holde fat i vores identitet og holde kvaliteten af vores tilbud oppe. Det har været et langt sejt træk, men det har givet højskolen et godt ry, vurderer han.

Samtidig har højskolen arbejdet for at åbne dørene for lokalsamfundet og andre gæster udefra blandt andet med en lang række åbne koncerter, foredrag og udstillinger, og det har givet pote.

- Engang levede højskolen lidt et liv som i en boble, men det er virkelig lykkedes at åbne op. Det har også betydet, at vi i dag møder rigtig stor opbakning i lokalområdet, og det glæder os meget, siger forstanderen.

Vi har formået hele tiden at holde fat i vores identitet og holde kvaliteten af vores tilbud oppe, og det har givet os et godt ry.

Jakob Bonderup, forstander
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce