Annonce
Børkop

Engang var det lejrskole - nu bliver det til liebhaversommerhuse

Sommerhusene med navnet Mørkholt Lejren får placering lige der, hvor den tidligere lejskole af samme navn lå. Illustration: Arkitektfirmaet Kaark
Den har i nogle år stået i forfald, men nu er Mørkholt Lejren revet ned, og otte nye liebhaversommerhuse skal bygges på den skrånende grund. Prisen for et sommerhus ligger fra 5,5 millioner kroner til 11 millioner kroner.
Annonce

Mørkholt:  Udsigten er stadig den samme, nemlig en mageløs udsigt til fjordens udmunding.

Den historiske Mørkholt Lejren er der dog ikke længere til stede, for den er revet ned. Og i stedet opstår ... Mørkholt Lejren. Ikke som lejrskole, men som liebhaversommerhuse.

- Vi har valgt at beholde navnet, for det er et navn, alle kender. Det bliver et sted, der på samme måde handler om at komme til stedet og straks mærke, at her kan man slappe af, siger Danni P. Nicolaisen

Mørkholt Lejren får egen stor bade og bådebro

De otte sommerhuse på Mørkholt Lejrens grund vil blive bygget i et plan.

De vil blive bygget på en måde, så alle får udsigt, men alle ligger på en måde, der giver privatliv for hinanden.

De flade tage bliver beplantet, så dem, der bor over en, vil kigge ned på et grønt tag.

Der vil være store vinduespartier, og der tænkes i bæredygtighed fra inderst til yderst.

Og ved vandet bliver der bygget en 25 meter lang både/badebro. Det vil være tilladt for ejerne af de to største huse at have en båd fortøjret ved broen.

Han er bygherre på projektet. Som indehaver af First Development er han vant til at designe og skabe med arkitektur, men det er inden for butikker rundt i hele verden. Så sommerboliger er noget nyt. Og her er han faldet over området ved Mørkholt, hvor den gamle lejr lå og forfaldt mere og mere.


På grund af højdemeterne kan vi bygge, så alle vil få udsigt til fjorden. Og så bygges husene på en måde, så naturen hele tiden er nær.

Danni P. Nicolaisen, byggeherre


- Min kone og jeg boede på et tidspunkt i sommerhus i Mørkholt, og vi gik ture forbi den gamle lejr, der var sat til salg. Og ja, så opstod idéen. Jeg nåede at få tanken om et badehotel, men det må slet ikke bygges her, så det gav sig selv. Her kan bygges otte sommerboliger, og det skal være nogle unikke huse, der er tilpasset landskabet, siger han.

Bevoksningen i området mindede dengang efterhånden mest om et vildsnis. Det er revet ned nu, og grunden, der afbrudt af forskellige plateauer stiger 25 højdemeter, er ved at blive byggemodnet.

Tagene bliver grønne og hele området bliver holdt i en naturlig form. Her er ingen græsplæner, der skal passes. Illustration: Arkitektfirmaet Kaark

- På grund af højdemeterne kan vi bygge, så alle vil få udsigt til fjorden. Og så bygges husene på en måde, så naturen hele tiden er nær. Tagene bliver med grøn beplantning, og der bliver ingen græsplæner men vilde haver. Her kan man bo uden at eje et haveredskab, siger han.

Annonce

Træde ind på skibet

Men selve husene må også siges at være specielle tænkt. De vil alle blive bygget efter, at de skal passe til en familie med to børn, men dog varrierer de i størrelse. Og så skal de bygges på en måde, der gerne skulle virke, som om man træder ind i et skib.

Den tanke føres helt ned til indgangen til husene.

Mørkholt Lejren består af otte huse. Når de altså engang er bygget. Lige nu er byggemodningen i gang. Illustration: Arkitektfirmaet Kaark

- Når man kommer til dem, skal man over en elefantrist, der vil virke som en form for landgangsbro, man træder over, og så går man ind til et fristed. Herinde kan man lægge dagligdagen bag sig, siger han, og forklarer, at det er ham selv, der har tegnet de første streger til husene.

En arkitekt har så tegnet færdigt, og husene kommer til at fremstå med en ensartet arkitektur.

- Samtlige huse er bygget til, at jeg selv vil købe dem, siger han.

Annonce

Efterspørgelsen er der

Det er Home i Brejning, der skal stå for salget af de nye sommerhuse.

- Det er jo et helt specielt sted. Prisen kommer til at ligge på 5,5 millioner kroner og op til 11 millioner kroner, så det er klart, at det begrænser antallet af købere, men jeg mærker allerede her fra start en efterspørgelse efter dem, siger Jonna Harbo fra Home.

Lige nu er der dog store maskiner i gang med at byggemodne. Derefter skal der kystsikres. Det er der blevet givet tilladelse til, og det arbejde venter de kommende uger. Desuden skal der laves afvanding.

Alle huse får udsigt til fjordens udmunding. Illustration: Arkitektfirmaet Kaark

Men alt det er spørgsmål om få uger, før det er er plads. Men hvornår de otte huse står klar til indflytning, er mere usikkert.

- Vi bygger husene, som de sælges, så hvornår det hele står færdigt, kan jeg ikke sige noget præcist om, siger Danni P. Nicolaisen.

Der er tænkt i både ude og indemiljø. Illustration: Arkitektfirmaet Kaark
Fjorden er nærmeste nabo, og der bliver lavet en lang bade/bådebro ved husene. Illustration: Arkitektfirmaet Kaark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce