Annonce
Vejle

Ensomme unge: Møder nye venner over maden

Over 240 unge har deltaget i de forrige fællesspisninger, og arrangørerne forventer igen i år et stort fremmøde, når der står kylling på menuen i Spinderihallerne 25. april. Under måltidet spiller Vejles Ungdoms Big Band. Privatfoto

For fjerde år i træk står ungdomsorganisationer bag "Unge spiser sammen" onsdag 25. april i Vejle.

Vejle: Unge mellem 15 og 25 år spiser ofte alene, og undersøgelser viser, at omkring 64.000 unge ofte eller altid føler sig alene.

Nu kan unge i Vejle mødes og spise sammen i kampen mod ensomhed. Det sker onsdag 25. april i Spinderihallerne, når der dækkes op til aftensmad under overskriften "Unge spiser sammen". Her er der mulighed for at møde nye mennesker og danne nye netværker, samtidig med at man får et varmt aftensmåltid.

- Med "Unge spiser sammen" skaber vi et sted, hvor de unge kan slappe af, møde nye unge og forhåbentlig udvikle nye venskaber. Mange af de unge, vi ser, savner fællesskab med andre. Netop spisearrangementet 25. april kan være den ramme, som gør,. at de kommer afsted og møder andre, siger Marianne Neerholt, Spor18 Ungerådgivning.

Annonce

Med "Unge spiser sammen" skaber vi et sted, hvor de unge kan slappe af, møde nye unge og forhåbentlig udvikle nye venskaber.

Marianne Neerholt, Spor 18 Ungerådgivning

Kylling på menuen

Der står kylling på menuen ved "Unge spiser sammen"-arrangementet i Spinderihallerne onsdag 25. april. Maden tilberedes og serveres af elever fra fødevareuddannelser på Syddansk Erhvervsskole, og de laver chicken masala til den store fællesspisning, som foregår fra klokken 17-21. Der er ingen tilmelding, man kan bare møde op, og det er gratis at spise med. Der er plads til 150, men man kan tilmelde sig på www.danmarkspisersammen.dk.

Formålet med fællesspisningern et at hjælpe stille og ensomme unge med at skabe nye venskaber. Privatfoto

Mange frivillige hjælpere

Det er fjerde år i træk, ungdoms-organisationerne Ventilen, Værket, Spor 18 og Ungdomspræsteriet i Vejle Provsti i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole, Vejle Bibliotekerne, Nordea Fonden og Madfællesskaberne står bag "Unge spiser sammen".

Arrangørerne forventer et stort fremmøde igen i år, og de får hjælp af mange frivillige, som sørger for, at arrangementet forløber godt.

- Det kan være grænseoverskridende nok at spise sammen med totalt fremmede. Og hvis man i forvejen er en smule genert, så hjælper det at være samlet om en sjov aktivitet, siger ungdomspræst Anders Michael Grønfeldt, Ungdomspræsteriet.

Spot på et tabu

De forrige fællesspisninger har været velbesøgte med over 240 deltagere.

- Jeg har selv været ensom uden at vide, hvad der kunne gøres ved det og hvilke muligheder, jeg havde for at bekæmpe ensomheden. Vi sætter spot på et tabu med dette arrangement for at få de unge til at indse, at de ikke står alene, og at vi er mange, der med glæde vil give dem et smil med på vejen, siger Anna Holgersen, der er frivillig i Ungehuset Værket.

Det kræver ingen tilmelding at spise sammen med andre i Spinderihallerne onsdag 25. april. Man skal bare møde op med god appetit og godt humør. Arrangementet foregår fra klokken 17-21.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

112

24-årig mand dræbt af skud: Otte personer anholdt

Annonce