Annonce
112

Indbrud og hærværk plager biler: Er det en bølge?

Parkerede biler udsættes gang på gang for indbrud, hvor en siderude smadres. Politiet opfordrer nok en gang til, at man ikke lader noget ligge i bilerne, der kan lokke tyvagtige elementer til. Arkivfoto: Thomas Yde
Siden nytår har der været mange hændelser, hvor biler er udsat for indbrud eller hærværk.

Vejle: Vicepolitiinspektør Mikkel Ross ved Sydøstjyllands Politi tør ikke sige, at der er tale om en bølge. Men han konstaterer, at der har været "rimelig mange" indbrud i biler siden årsskiftet. Der er også hærværk.

Det seneste døgns tid har tilføjet endnu flere hændelser til den efterhånden lange liste.

- Vi kan ikke advare nok om, at bilisterne skal lade være med at efterlade noget i bilerne, siger han.

For anden gang på et par dage er en bil, der holdt på Jernbanegade nær Vor Frelsers Kirke blevet ramt. Forreste venstre siderude er smadret på en Opel, som derefter er gennemrodet med ukendt udbytte. Det er sket i tidsrummet mellem søndag klokken 19 og mandag klokken 07.15.

Om et tidligere omtalt indbrud samme sted kan nu tilføjes, at det gik ud over en Mazda, og at der blev stjålet to kasser øl og en kasse sodavand fra bilen.

På en parkeringsplads i Vedelsgade blev en Skoda udsat for den sædvanlige behandling. Forreste venstre siderude er smadret. Der er fra handskerummet stjålet en pakke cigaretter, to par Rayban-solbriller og et par kondisko fra bagsædet.

Annonce

Bilens side blev ridset

På en Volvo-lastbil, der stod på Islandsvej, er der knust en siderude, og kabinen er gennemrodet. Vognmandsfirmaet har endnu ikke overblik over, om der er stjålet noget. Indbruddet er sket mellem søndag klokken 10 og mandag klokken 07.45.

På Beriderbakken er der sparket et sidespejl af en bil i tidsrummet lørdag mellem klokken 06.30 og 15.

På parkeringspladsen ved Fjordmarken og Føtex er en Mitsubishi blevet ridset rundt langs siden. Det er sket i tidsrummet fra torsdag den 6. februar klokken 19 til lørdag den 8. februar klokken 20.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce