Annoncørbetalt indhold

Er din bil klar til vinterens udfordringer?

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Vinteren kan være hård ved bilen. Men med nogle få, gode forberedelser kan du og din bil køre helskindet gennem vinterens udfordringer. Herunder giver vi dig de fire vigtigste råd.


Annonce

Kulde, sne, regn, og slud. De er alle med til at slide på eller give problemer for bilen. For eksempel kan du opleve startproblemer ved frost. Det betyder ikke, at du bør droppe køreturene om vinteren. Det er heller ikke sikkert, at du er nødt til at betale en stor værkstedsregning til foråret.


Læs blandt andet vores fire tips til, hvad du kan gøre, inden vinteren kommer. Få mere viden om vedligeholdelse af din bil på Skorstensgårds hjemmeside, eller følg Skorstensgård på Twitter her.


1. Gør din sprinkler- og kølervæske frostsikker

Når du kører om vinteren, bruger du måske din sprinklervæske lidt oftere. Saltrester på ruderne giver dig nemlig dårligt udsyn. Derfor er det vigtigt, at din sprinklervæske er frostsikker ned til minus 25-35 grader. Hvis det først fryser, begynder væsken at udvide sig. Det kan sprænge de berørte rør og beholdere i bilen.


Bilens kølervæske er som udgangspunkt beskyttet mod frost, da det indeholder Glykol. Men hvis du vil være helt tryg, kan du skifte kølervæsken. Med tiden bliver det nemlig nedbrudt. Det betyder, at væsken får sværere ved at beskytte bilens motor mod korrosion, rust og kalkaflejringer.


2. Undgå problemer med at starte bilen

Det kan være virkelig frustrerende at sætte dig ind i bilen en travl mandag morgen – for så at finde ud af, at motoren ikke vil starte. Heldigvis kan du få en nemmere opstart ved at give bilen et olieskift.


Oplever du alligevel problemer, så sørg for at have nogle startkabler liggende i bilen. De skal forbindes med bilens pluspoler, hvorefter du sætter det andet kabel til stellet mellem din og en anden bil. Ikke alene hjælper startkablerne dig selv med at starte bilen – du kan også give andre bilister en hånd, som kommer ud i startproblemer.


3. Tjek også dit bilbatteri

Det er ikke kun et olieskift og startkabler, der kan hjælpe dig, hvis din bil har startproblemer. Da der kræves meget af bilens batteri om vinteren, bør du også tjekke, at det er godt opladt. Kontrollér derfor bilens batteri og dets kapacitet.


Undgå så vidt muligt at lade bilen stå i tomgang, mens du for eksempel fjerner frost fra ruderne. Det skader nemlig ikke kun miljøet – det kan også gå ud over din motor, og den bliver ikke hurtigere varm af det. Kører du flest korte ture, bliver batteriet hurtigere drænet. En længere tur en gang imellem vil derfor være en god idé.


4. Skift til vinterdæk med nok mønsterdybde

Når temperaturen er under syv grader Celsius, så bør du skifte til vinterdæk. Med dem får du nemlig et bedre vejgreb og kortere bremselængde end med et par almindelige bildæk. Og det kan forhindre potentielle ulykker.


Inden du får mekanikeren til at sætte dine gamle dæk på, bør du sikre dig, at de har nok mønsterdybde. I Danmark er det lovpligtigt med 1,6 mm, men allerede ved 3 mm mønsterdybde er bilens vejgreb dårligere. Det kan gøre det sværere for dig at få et godt vejgreb i sne og slud.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.