Annonce
Kultur

"Er du hjemme?" udsat for tyveri

Jørgen Lundsgaard har slået bagdelen i et af de resterende to træsæder. Men Knud Buhl har måtte placere sig direkte på betonen, for det ene træsæde er blevet stjålet. Tyven mangler dog to skruer. Foto: Børge Larsen
Det ene af tre træsæder er blevet skruet af og fjernet. Tyven glemte et par skruer, som kan hentes hos formanden fro skulpturby.dk
Annonce

Give: Hærværk eller tyveri?

Jørgen Lundsgaard og Knud Buhl er ikke i tvivl. Der er tale om tyveri.

Det, der er stjålet, er et træsæde fra en af de tre bænke fra det farvestrålende værk "Er du hjemme?". Værket står i bunden af Gullestrups Have over for SuperBrugsen i Fredensgade. Det er skabt af en del af byens borgere med kunstnerparret "Bank og Rau" som koordinatorer og katalysatorer.

Værket består af elementer, der alle er inspireret af hverdagsting i de fleste hjem og deraf titlen. I værket er indarbejdet tre steder, hvor kan sætte sig og nyde både værket og naturen.

De tre bænke er blevet udstyret med træsæder, der er sponsoreret af "Sjakk" og "H. & V. Larsen". Sæderne er skruet ned i de betonklodser, de hviler.

- Det er derfor, vi er overbeviste om, at det er et planlagt tyveri. Normalt går man jo ikke rundt med en skruemaskine om natten, siger Jørgen Lundsgaard.

Træsædet var sat fast med seks skruer. Også de to resterende træsæder er skruet fast på denne måde. Derfor er de også udsat for at blive sædetyvens ofre.

- Men nu ændrer vi på fastgørelsen, så skruernes kærv fjernes. Dermed hindrer vi, at de kan skrues løs og sæderne fjernes, siger Knud Buhl.

Tyven har i øvrigt haft travlt i mørket. Skruemaskinen har måske været udstyret med lys, der har gjort selve skruearbejdet nemmere. Men i skyndingen har tyven tabt to af skruerne og har ikke haft tid til at finde dem i græsset.

- Men de kan udleveres, hvis vedkommende ringer til mig på telefon 4056 8855, siger Jørgen Lundsgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce