Annonce
Hedensted

Er du til ramsløg? Så er det med at komme ud i skoven nu

Ramsløg i skoven ved Vejle Fjord. Maj-juni 2021. Foto: Kurt Stæhr
Smagen er en mellemting mellem hvidløg, porrer og purløg - jo, ramsløg er en delikat spise. Men planten er sandelig også en fryd for øjet, konstaterer Kurt Stæhr.

Drømmer jeg, eller er jeg vågen?

Sådan lyder en kendt replik fra Ludvig Holbergs komedie ”Jeppe på Bjerget”.

Efter at have indtaget nok så megen brændevin er Jeppe endt i baronens seng, og da han vågner tror han, at han er kommet i himmerige og langt væk fra Nilles krabask.

Annonce

Derfor er det, at han med god grund spørger sig selv: ”Drømmer jeg, eller er jeg vågen?”

Den sætning kom jeg i tanke om, da jeg stod ude i skoven foran et fantastisk hvidt tæppe af ramsløg, der var bredt ud, næsten så langt øjet rakte.

Ramsløg i skoven ved Vejle Fjord. Maj-juni 2021. Foto: Kurt Stæhr

Jeg kneb mig selv i armen, jo, jeg var vågen, og beruselsen skyldtes ikke brændevin, men synssansens beruselse af alle de hvide blomster, der flimrede for mine øjne.


Jeg kneb mig selv i armen, jo, jeg var vågen, og beruselsen skyldtes ikke brændevin, men synssansens beruselse af alle de hvide blomster, der flimrede for mine øjne.


Ak ja! - tænkte jeg, kunne man bare flyve som en Pegasus med vinger, så ville jeg flyve ind over blomsterhavet og nyde synet af de hvide blomsters bølgende skumsprøjt brusende over skovbundens hvide havoverflade.

Synet af det fine blomsterflor kunne også føre tankerne hen på synet af Den Kongelige Ballet, der danser Blomstervalsen i Tjajkovskijs ballet ”Nøddeknækkeren”. Forestillingen herude i skoven kan godt hamle op med de kostumer og den dekoration, som dronning Margrethe så fornemt har skabt netop til denne ballet.

Ramsløg i skoven ved Vejle Fjord. Maj-juni 2021. Foto: Kurt Stæhr

Ramsløg vokser først og fremmest i løvskove ud mod kysten, gerne i fugtige skove. Her danner de store hvide blomstertæpper. De udkonkurrerer næsten alle andre planter i skovbunden. Ramsløg dufter kraftigt af hvidløg, så du er ikke i tvivl, når du nærmer dig planterne.

Ramsløg har et højt indhold af C-vitamin og kan anvendes blandt andet i salater, pesto, suppe og andre retter, hvor man ønsker løgsmag. Det siges, at smagen er en mellemting mellem hvidløg, porrer og purløg.

Ramsløg i skoven ved Vejle Fjord. Maj-juni 2021. Foto: Kurt Stæhr

Ramsløg har fået sit danske navn på grund af dens ramme løglugt.

På latin hedder den Allium Ursinum. Ordet Allium kommer af, at den er i løgslægten som hedder Allium.

Artsnavnet Ursinum kan der være flere forklaringer på. En af dem er, ifølge folkeeventyret, at den brune bjørn spiser ramsløgene, når de vågner op fra deres vinterhi. Bjørn hedder Ursus Arctos på latin og så er der ikke langt til ramsløgets artsnavn Ursinum.

Tænk også i den forbindelse på at stjernebilledet Lille Bjørn hedder Ursa Minor og Store Bjørn hedder Ursa Major.

Ramsløg i skoven ved Vejle Fjord. Maj-juni 2021. Foto: Kurt Stæhr

Nu skal det ikke blive alt for videnskabeligt, men alligevel er det da interessant at undersøge, hvorfra planternes forskellige navne stammer.

Men vil du bare nyde synet og duften af de store hvide blomstertæpper, så er det netop nu, du skal tage ud i skoven, for nu er blomstringen på sit højeste - god tur!

Ramsløg i skoven ved Vejle Fjord. Maj-juni 2021. Foto: Kurt Stæhr
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Fik et års fængsel for knivstik og indbrud: 31-årig nægtede næsten alt - og blev dømt for næsten det hele

Annonce