Hvem er Walkers...? Har aldrig hørt om dem,” sagde de øvrige på kontoret forleden, da snakken faldt på 70’erne.
”De var kæmpestore,” kunne jeg så fortælle, mens der blev trukket på skuldrene.
The Walkers med Torben Lendager i front var ganske enkelt teenageidoler af hidtil uset dansk styrke. Bandet var Danmarks eneste rigtige svar på et glamrock-band på den tid. En periode, der dybest set var meget kort og kun eksisterede fra omkring 1972 til 1976 - men det var til gengæld nogle år, der brændte sig fast og var altfavnende for os, der er/var født i årene 1956 til 1962.
The Walkers vækker helt sikkert stærke minder for dem, der var unge dengang. Bandet var forsidestof i alle ungdomsbladene og hang på alle teenagepigers værelser.
Når bandet med Torben Lendager i spidsen sang hits som Strip Tease, Little Kitty og Sha-la-la-la-la, var datidens teenagepiger ved at dåne.
I dag er det svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser klip med The Walkers fra dengang. Bandet poserede iført stramme bukser med svaj, plateaustøvler, kropsnære skjorter med kæmpe flipper - og ikke mindst Polle fra Snave-frisuren.
De fleste danske teenagepiger grinede ikke dengang, men skrev i stedet The Walkers' og Torben Lendagers navne med store typer på deres penalhus og hvinede og skreg, når han og Walkers kom til byen.
Lørdagsbanden
Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.
Der var dømt halbal, når den danske afart af britisk glamrock gav den gas for fuld udblæsning i den lokale idrætshal.
Selv skrev jeg vist nok Gasolin på mit penalhus, men jeg blev som alle andre teenagere i midt-70’erne også fanget af den engelske glamrockbølge, der som en tsunami skyllede ind over landet.
Are you ready, Steve? Uh-huh
Andy? Yeah
Mick? Okay
Allright fellas, let's go! ….. It’s a Ballroom Blitz.
Sådan startede festen i Idrættens Hus i 1974 - ikke med The Walkers, men med den ægte vare, The Sweet. Der stod vi så, i den udsolgte Hal 1, en flok ellevilde teenagere og overværede en hel ny genre inden for rockmusikken … Glamrocken var endelig kommet til Danmark og til Vejle. En ny æra i musikken var født.
Den engelske gruppe The Sweet var blevet dannet af sangskriverparret Nicky Chinn og Mike Chapman i 1971. - De fire musikere i Sweet kendte ikke hinanden, inden de blev introduceret, og bandet var således et ægte konceptband, der hurtigt fik succes med det ene Chinn og Chapman-hit efter det andet.
Hele verden blev ramt af bølgen, og selvom vi også hørte Creedence Clearwater Revival, Status Quo, Deep Purple, Backman Turner Overdrive og naturligvis vores egne Gasolin, fik glamrocken med The Sweet, Suzy Quatro, Gary Glitter, T-Rex og ikke mindst Wolverhampton-bandet Slade ganske gevaldigt fat i os modtagelige teenagere.
Er du til Sweet eller Slade?
Det spørgsmål stillede vi hinanden for at få et fingerpeg om, hvilken bås vi skulle sætte hinanden i. Begge bands var britiske og begge med glamrockens karakteristiske frisure, vanvittige glitterkostumer og høje popstøvler. Spørgsmålet krævede et svar… Muligheden for at kunne ”lide begge” eksisterede simpelthen ikke - i hvert fald ikke udadtil. Det var enten Sweet. Eller Slade …
For mit eget vedkommende var jeg mest til Slade ... Sweet var lidt poppet og var mere for tøser, der kørte på Puch Maxi. Slade var mere rocket og rå, og derfor mere til os drenge, der kørte på en større Puch, der måske endda var lidt ulovlig.
For mit eget vedkommende var jeg mest til Slade ... Sweet var lidt poppet og var mere for tøser, der kørte på Puch Maxi.
”Play it Loud!” hed Slades første album, og en af gruppens mest sælgende singler var ”Cum on feel the noize”.
Ud over den relativt hårde rock’n’roll med syng-med omkvæd var glamrocken som nævnt kendetegnet ved de glitrende kostumer. Kropsnære heldragter i sølv eller guld, bobbet hår og plateaustøvler var en del af uniformen på et tidspunkt, hvor hippiebevægelsen for længst havde toppet - i hvert fald for en kortere periode.
På trods af, at jeg var til Slade, stod jeg alligevel til koncerten i Idrættens Hus og følte suset, da The Sweet med Brian Connolly i front trykkede den af. Det var ganske enkelt stort. Dengang var der ikke så mange store navne, der kom forbi, og slet ikke i det jyske. Først mange år senere oplevede jeg Slade på Jelling, og da havde glamrocken forlængst mistet pusten.
Glamrocken var i bund og grund en ulidelig og kynisk dyrkelse af datidens teenagekultur, udelukkende for pengenes skyld. Men for os, der var midt i glamrockens malstrøm af glimmer og hits, var det også en tid med masser af følelser og sange, der satte sig på hjernen.
I dag kan et pladecover, en sang eller bare det at nævne et bandnavn fra dengang sætte tiden tilbage til de få år, hvor glamrocken huserede. Et tilbageblik til en tid, der var sorgløs og uforpligtende, hvor man kørte på knallert, gik til halbal, lyttede til Sweet og Slade.
Gik i Wrangler og brugte stålkam.
Lyttede til Radio Luxembourg for at være på forkant med rock- og popgruppernes nye numre, inden Jørgen Mylius præsenterede dem på P3.
Sagde Jolly til sin cola, brugte Rexona, og hørte Sommerferiebussen med Elith Nørreholm i radioen hver eneste morgen i sommerferien.
Den aften da The Walkers kom til Byen….
Jeg betalte maden med en check
for jeg var vild med Gurli stadigvæk
vi drak Jolly Cola til menuen
Den aften da the Walkers kom til Byen
Vi stod der dengang bilen rullede ind
og blev venner med en roadie der hed Finn
bandet selv var vist på vej fra Fyn
den aften da The Walkers kom til byen
Jeg fortalte Finn jeg selv var sanger i et band
og Gurli spurgt "om det man hørt' om Walkers - det var sandt"
Finn han løftede bare et øjenbryn
den aften da The Walkers kom til byen.
I hallen hang en lugt af gummisko,
af teenagere og øl og Pernod
”Der er de”. Og så lettede paraplyen
den aften da The Walkers kom til byen
De sang LITTLE KITTY CATCH MY FIRE
SHA LA LA LA LA og SUNSHINE ALL THE TIME
lys og røg og glimmer, sikke’t syn
den aften da The Walkers kom til byen
Gurli sku’ ha’ autografer både her og der
Hun sa’ ”De er faktisk søde af københavnere at være”
”lad os blive her lidt til de skal over Fyn
det' er ikke hver dag Walkers er i byen”
Mens Finn lod mig prøve en Fender der var blå
gik Gurli og nogle andre piger med Walkers ovenpå
min drøm om Gurli døde som et lyn ----
den aften da The Walkers kom til byen
Ovenstående tekst kunne passe til ethvert bal fra dengang … og glamrocken døde også hurtigt ud.
Men mon ikke der i den kommende måneds tid alligevel vil være et flashback for mange af os, der husker tiden, når et af de mest spillede Slade-hits - ”Merry Christmas Everybody” - atter toner ud i æteren …
