Annonce
Danmark

Er muslimske mænd svagpissere?

Annonce

Debat: Med den muslimske Odense-imam Abu Bashar in mente, dukker spørgsmålet op, hvorfor er nogle muslimske mænd svagpissere. Hvorfor accepterer muslimske mænd en sådan pervers person til religiøs leder som imamen Abu Bashar, og andre af samme type?

En imam med Abu Bashars baggrund der burde have været sendt ud af landet for længst. Naturligvis skal alle muslimske mænd ikke dømmes eller udskammes som kriminelle eller svagpissere. De kriminelle gør åbent opmærksom på sig selv. Hvorimod den anden gruppe, dem i gråzonen, der kan det være mere vanskelig at se, hvem der skiller sig ud.

Fakta er, der er en stor gruppe muslimske mænd, der er svagpissere, og benytter sig af taqqiya (taler med to tunger).

Disse mænd er svage, fordi de ikke kan leve op til deres rolle som familiens patriark. Ikke kan udfylde deres rolle i et moderne samfund, som patriarken der skaffer føden på bordet, og opdrager ikke mindst sine drengebørn, til at blive ansvarsfulde borgere, med uddannelse og tager sig af familien, uden at være gennem en kriminel karriere først.

Bjarne Hilmersson, Debat, Danmark

I stedet bruger disse svage patriarker, brødre og sønner til medvirken af social kontrol over døtre og ægtefæller i familien. I bogstaveligste forstand det svage køn. I nogle tilfælde også flere koner, eller barnebrude, da dette kan lade sig gøre, i det mørke parallelsamfund, udført af selvbestaltede imamer. Med koranen i den ene, og shariaen i den anden hånd. Lyssky imamer uden uddannelse. En manglende uddannelse, mange af de ulykkelige kvinder også befinder sig i, da de er blevet tvunget til at blive i hjemmet. Derudover kan de ej heller tale eller forstå det danske sprog. Et parallelsamfund gennemsyret af en sladrekultur med social kontrol styret af vold.

Citat fra digt af afdøde forfatter Yahya Hassan. ”Fem børn på række og en far med en kølle, flergræderi og en pøl af pis”. I et parallelsamfund der lever i bedste velgående, til trods flere stærke kvinder hjælpeløst gør et svagt oprør. Disse kvinder bliver der sladret om, af deres medsøstre, hvor kvinder og børn bankes på plads, lider under den sociale kontrol, og for nogen, den absolutte konsekvens. Æresdrab.


I stedet bruger disse svage patriarker, brødre og sønner til medvirken af social kontrol over døtre og ægtefæller i familien. I bogstaveligste forstand det svage køn. I nogle tilfælde også flere koner, eller barnebrude, da dette kan lade sig gøre, i det mørke parallelsamfund, udført af selvbestaltede imamer. Med koranen i den ene, og shariaen i den anden hånd.


Selv har jeg oplevet og kender flere modige, meget modige muslimske kvinder, der har min største respekt. Også mænd iblandt. En muslim der konverterede fra islam til kristen, og senere blev forfatter og præst i den danske folkekirke. En anden muslim der skrev en bog om sit liv, og trådte frem som homoseksuel. Muslimske kvinder der modigt kæmper for de svageste kvinder i samfundet.

Flere har skrevet bøger om deres forfulgte liv. En muslimsk kvinde der giftede sig med en kristen mand, og en ung modig smuk lesbisk kvinde der trådte frem, med sin kristne kæreste. De fleste udstødte af deres familie. Også en kristen kvinde der konverterede til islam, og var med til at starte den første kvindelige moske. Jo jo, der findes få enkeltstående muslimer, der tager kampen op i kulturen.

Hvor sladrekulturen betyder at ytringsfriheden og lige stillingen er en by i Mellemøsten. Hvor perverse imamer, svage forældre og patriarker bruger vold og social kontrol til at styre, i et lukket ”Sort land” som skrevet af Ahmad Mahmoud, i et parallelsamfund, i det vi kalder vores frie og demokratiske Danmark.

Hvor er så politikerne ? De fleste er tavse, eller bare politisk korrekte og gemmer sig under topstyringens skjold. Værst er nogen danske politikere med anden etnisk herkomst, der blandt andet er valgt ind i landets ghetto kommuner. Valgt af parallelsamfundets svageste. Ofte ved hjælp af styrende imamer i moskeerne. Hvor er de. Politikerne der taler deres taqqiyasprog. Hvor tanken om systemet i sharia strejfer i ny og næ. Hvor den politiske topstyring desværre minder dem om, og giver den tryghed og adfærd, der minder om lederens eller patriarkens magt i klanen. Og deres kultur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Annonce