Annonce
Vejle

Erfaren frisør har åbnet salon i Vedelsgade

Salon Sabi er navnet på Vejles nyeste frisørsalon i Vedelsgade 65. For indehaveren, Sabi Musa, er det en drøm, der nu er gået i opfyldelse. Foto: Flemming Larsen
Sabi Musa har tidligere arbejdet som frisør i Vejle og har nu åbnet sin egen salon i Vedelsgade 65.
Annonce

Vejle: Sabi Musa har altid været klar over, at hun en dag skulle være frisør og have sin egen frisørsalon. Allerede hjemme på pigeværelset i  den bulgarske hovedstad Sofia blev dukkerne friseret og deres hår sat op.

- Jeg har altid gode kunne lide, at frisuren sad perfekt. Så efter jeg var færdig med at gå i skole hjemme i Sofia, var det helt naturligt, at jeg blev uddannet som frisør og ret hurtigt fik min egen frisørsalon, fortæller Sabi Musa med begejstring i stemmen.

Annonce

Forfulgte sin drøm

Så snart man træder ind i hendes salon i Vedelsgade 65, mærker man hendes store passion for klipning, farvning og permanent.


Det er vigtigt for mig, at man ikke sidder i frisørstolen og tænker på, om parkometeret er ved at løbe ud.

Sabi Musa


- Min salon henvender sig til hele familien. Jeg vil gerne have både mor og far og børnene til at tage plads i frisørstolen, siger Vejles nye frisør, der sammen med sin mand og sine to små piger flyttede til Danmark for fem år siden.

- Valget faldt på Vejle, fordi min mands bror bor i byen, og han havde fortalt om, hvor vidunderligt her er. Jeg har arbejdet som frisør i en anden salon i Vejle, men har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have min egen salon igen. Det er en drøm, der nu er gået i opfyldelse, siger Sabi Musa.

Annonce

Gratis parkering

For hende har det været vigtigt at finde den rigtige beliggenhed.

- Da jeg faldt over lokalerne her i Vedelsgade, der ligger lige over for parkeringshuset Albert, var jeg ikke i tvivl: Det har den helt rigtige placering.

- Jeg tager mig god tid til kunderne, og derfor er det vigtigt for mig, at man ikke sidder i frisørstolen og tænker på, om parkometeret er ved at løbe ud, siger Sabi Musa, der har brugt en lille måneds tid på selv at sætte salonen i stand.

Vejles nye frisørsalon holder åbent mandag til onsdag fra klokken 9.30 til klokken 17. Torsdag og fredag fra klokken 9.30 til klokken 18, mens der om lørdagen holdes åbent fra klokken 9.30 til klokken 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce