Annonce
Fredericia

Erfaren sygeplejerske ny skoledirektør i Fredericia

42-årige Anne Mette Vind er ny direktør for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, Horsens, Vejle og Kolding. Hun er sygeplejerske og kommer fra en stilling uddannelseschef ved Social- og Sundhedsskolen i Herning. Foto: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia

Fredericia: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia har fået ny direktør, 42-årige Anne Mette Vind.

Hun begynder 1. august og afløser Hanne Helleshøj, som efter 10 år på posten har valgt at gå på pension. - Anne Mette Vind kommer fra en stilling som uddannelseschef ved Social- og Sundhedsskolen i Herning, hvor hun har været siden 2014, skriver Social- og Sundhedsskolen i Fredericia i en pressemeddelelse:

- Forud for det har Anne Mette Vind i en årrække været afdelingssygeplejerske i psykiatrien i Region Midtjylland, og hun besidder således mangeårig ledererfaring, en solid sundhedsfaglig baggrund samt en stor indsigt i sosu- uddannelserne.

- Den nye direktør er også klar til at håndtere både udvikling og udfordringer i en tid, hvor der er et markant behov for at styrke rekruttering og fastholdelse af elever og udvikle kvaliteten i sosu-uddannelserne.

Sosuskolen har afdelinger i Fredericia, Horsens, Vejle og Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Annonce