Annonce
Billund

Erhvervsgymnasiet åbner for 1. og 2.g' erne: De kan kun være på skolen hveranden dag

Jesper Dahlmann glæder sig til at tage imod alle eleverne. Arkivfoto
Onsdag åbner gymnasierne i Grindsted dørene for 1. og 2.'erne, der har siddet hjemme i mange uger. På erhvervsgymnasiet kan eleverne kun komme i skole hveranden dag. Der er ikke plads til alle på en gang.
Annonce

Grindsted: Onsdag bliver der fuldt hus på både Erhvervsgymnasiet Grindsted og Gridnsted Gymnasium & HF.

1. og 2.g'erne samt yngste HF-årgang kan igen vende tilbage til klasseværelserne, efter at Folketinget i sidste uge udvidede genåbningens fase to, som blandt andet betyder, at flere uddannelses- samt kulturinstitutioner kan genåbne.

Skolerne kommer dog ikke til at summe af lige så meget liv som før corona. Der er fortsat mange restriktioner om at holde afstand, vaske hænder og så videre, som betyder, at det fortsat er en anderledes skoledag.

- Eleverne kommer til at være her hveranden dag, for ellers har vi ikke plads til dem. Vi fastholder også opdelingen i tre sektioner, for det er ubetinget gået godt, siger Jesper Dahlmann, direktør på erhvervsgymnasiet.

Her har afgangseleverne været delt i tre grupper, som benytter hver sin indgang og holder sig i hver sin del af skolen. På den måde sikrer forsøger skolen at sikre, at eleverne ikke kommer til at omgås på kryds og tværs.

- Det vil vi prioritere højt, for bryder corona først løs, så er jeg bange for, at vi kommer til at se noget, der slet ikke er rart, siger Jesper Dahlmann, som dog først og fremmest glæder sig til at se flere elever på skolen.

De synes, det er træls at sidde alene og kigge ind i en skærm.

Jesper Dahlmann

Annonce

Trængte til at vende tilbage

På erhvervsgymnasiet har man taget forskud på glæderne, idet grundforløb 2-eleverne, altså de elever, som skal ud og finde en praktikplads i blandt andet butik eller på kontor, allerede kom tilbage til skolen sidste mandag.

Det trængte de til.

- De startede i januar og havde dårligt nok lært hinanden at kende, før de blev sendt hjem, så de har virkelig haft behov for at være sammen igen, siger han.

Annonce

Bedre trivsel

Motivation og trivsel er baggrunden for, at flere eleverne nu lukkes ind på skolerne.

- Især på erhvervsuddannelsen mærker vi, at nogle har meldt sig lidt ud. Og når vi har spurgt eleverne om, hvordan de har det, så lyder det fra alle, at de efterhånden synes, det er træls at sidde alene og kigge ind i en skærm, siger Jesper Dahlmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce