Annonce
Jelling

Erhvervslokale bliver ledigt: Kostvejleder forlader butikscenter

Kostvejleder Joan Justesen har drever firmaet Center for varigt vægttab i Runcentret siden 2017. Nu har hun opsagt lejemålet, men vil stadig tilbyde vejledning og holdundervisning et andet sted i byen. Arkivfoto: Leif Baun
Efter to et halvt år i Runecentret har kostvejleder Joan Justesen opsagt lejemålet. Hun forlader dog ikke Jelling, da hun fremover vil arbejde andre steder i byen.
Annonce

Jelling: Joan Justesen, der står bag firmaet Center for varigt vægttab, har opsagt sit erhvervslejemål i Runecentret på Stationsvej i Jelling.

Det fortæller hun til avisen, efter at ejerne af Runecentret er begyndt at annoncere med et ledigt lejemål.

- Corona er jo årsag til mange ting. En af tingene, som Niels Kjærsgaard (ejer af Runecentret, red.) var meget bekymret for, var, om jeg var gået ned og var ved at gå konkurs, da jeg sendte min opsigelse. Men det handler det ikke om. Corona har givet tid til eftertanke. Nu skal jeg dels være med i et klinikfællesskab i Fredericia, mens jeg i Jelling er ved at etablere et samarbejde med andre erhvervsdrivende i byen om at dele lokaler med dem, fortæller Joan Justesen.

Hendes erhvervslokale i Runecentret er på cirka 88 kvadratmeter og ligger ved siden af frisøren Eventyrspejlet.

Corona har givet tid til eftertanke.

Joan Justesen, Center for varigt vægttab

Annonce

En særlig tid

Joan Justesen har været i Runecentret siden november 2017.

- Jeg skal være ude inden 1. juli, så jeg er der i hvert fald det meste af juni måned. Det har jo været en særlig tid for os alle de seneste måneder. Det gælder også mit firma. Meget er foregået online, men jeg er så småt begyndt at mødes med kunderne igen, siger hun.

Som kostvejleder rådgiver Joan Justesen efter Sense-konceptet. Det handler blandt andet om at få fokus på og ændre sin tankegang omkring mad og spisevaner.

- Jeg vil stadig have kurser og holdforløb i Jelling. Det er bare ikke på helt plads endnu, hvor det bliver, siger hun.

Joan Justesen er oprindelig uddannet pædagog, men har de seneste 12 år arbejdet med vægttab og coaching.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sovende bilist anholdt

Vejle

Vejlensere: Prisen på elbiler skal ned

Annonce