Annonce
Erhverv

Erhvervsmægler: Der er efterspørgsel på butikslokaler

Tendens by Brøndum flytter cirka 100 meter ned ad Nørregade, fra nr. 10 til nr. 3. Foto: Nordicals Erhvervsmæglere
Flere af "Til leje"-skiltene i Vejles butiksvinduer bliver for tiden skiftet ud med "Udlejet", for optimismen er flere steder vendt retur, mener erhvervsmægler.
Annonce

Vejle: Det har ikke har skortet på dårlige nyheder og dommedagsprofetier for detailhandlen under Corona-krisen. Men det ser slet ikke så sort ud i Vejle, mener erhvervsrådgiver i Nordicals Trekantområdet, Martin Becker Overgaard.

I Vejle har tre markante butikslejemål i henholdsvis Nørregade, Dæmningen og Havnegade netop fået nye lejere. Lejerne, som flytter ind i lokalerne, er henholdsvis Tendens by Brøndum, Folkekirkens Nødhjælps Wefood og Salon Paradis.

- Vejle er en attraktiv handelsby med et købestærkt publikum. Det ændrer Covid-19 ikke på, og når vi taler med de forretningsdrivende, fortæller flere, at der er godt gang i den igen. Derfor vil det stadig være interessant for mange at komme i et godt butikslejemål, forklarer Martin Becker Overgaard i en pressemeddelelse.


De veldrevne butikker ønsker ofte at optimere lejemålene i forhold til pladsbehov, synlighed og beliggenhed

Martin becker Overgaard


Han erkender, at udviklingen globalt også afspejler sig i Vejle, og at man også her oplever  længere liggetider på de store og dyrere butikslejemål, ligesom det også ofte er andre butikstyper, som åbner i de tomme lokaler.

- Men de fleste af vores butikslejemål bliver efterhånden genudlejet, siger han.

Annonce

Opgraderinger og nye butikstyper

Ifølge erhvervsmægleren er det  typisk opgraderinger og nye butikstyper, der driver markedet i dag.

- De veldrevne butikker ønsker ofte at optimere lejemålene i forhold til pladsbehov, synlighed og beliggenhed. Eksempelvis rykker Tendens by Brøndum ind i ét af byens absolut mest synlige butikslejemål med en hjørneplacering i gågaden, fortæller Martin Becker Overgaard i pressemeddelelsen.

Han fortæller også, at Wefoods indtog i lokalerne på Dæmningen er et godt eksempel på de nye lejertyper, der indfinder sig i bymidterne. Wefood sælger doneret overskudsmad til billige priser, og butikken i Vejle bliver den sjette i landet.

”En butik som Wefood på en placering som denne havde været utænkelig for bare få år siden, men i dag giver det god mening. Butikken er del af tidsånden med socialt ansvar og bekæmpelse af madspild, og den er ikke udsat for konkurrence fra nettet,  siger erhvervsrådgiveren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Kultur

To hovedroller ved Kaffe-koncert

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce