Annonce
Sport

Eriksen får debut i Inters kvartfinalesejr mod Fiorentina

Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen blev skiftet ind til debut efter 65 minutter, da Inter slog Fiorentina i pokalkvartfinale.

Inter snuppede onsdag aften den sidste plads i semifinalerne i pokalturneringen Coppa Italia.

Det skete med en kvartfinalesejr på hjemmebane mod Fiorentina med 2-1.

Set med danske øjne var højdepunktet, at Christian Eriksen fik lyndebut bare et døgn, efter at han blev præsenteret som Inter-spiller.

Eriksen blev sendt i aktion efter 65 minutter ved stillingen 1-1, og minuttet senere scorede Nicolo Barella til 2-1.

Det trak op til en målløs første halvleg, da Inter kom foran efter 43 minutter. Et mønsterangreb førte til, at Antonio Candreva lidt heldigt havnede i helt fri position foran mål, hvor han kunne score til 1-0.

Kort inden den første time blev rundet, faldt udligningen. Martín Cáceres pandede bolden ind efter et hjørnespark til stillingen 1-1.

Så tænkte Inter-træner Antonio Conte, at det var Eriksen-tid. Danskeren blev sendt i aktion fem minutter efter, og lige efter kom 2-1-målet så, uden Eriksen var involveret.

Lige uden for feltet firsttimede Nicolo Barella bolden ind ved stolpen, efter at Fiorentina-forsvaret havde clearet et indlæg fra højresiden.

Derfra kørte Inter kvartfinalesejren hjem.

Inter skal i semifinalen, der spilles over to kampe, møde Napoli. I den anden semifinale tørner Juventus og Milan sammen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

112

Lejlighed gennemrodet og sommerhus endevendt

Annonce