Annonce
Jelling

Et anderledes motionsløb: Jellingløbet bredte sig over landegrænserne

Onsdag aften blev årets udgave af Jellingløbet afholdt som et virtuelt motionsløb. Her er det en mindre gruppe af deltagere, som havde taget plads i monumentområdet for at deltage i opvarmningen. Foto: Anders Kynde
204 deltagere fra blandt andet Jelling, Tyskland, Norge og Sverige deltog i årets version af Jellingløbet, som stod i coronaens tegn.
Annonce
Jelling: Det er onsdag, klokken er 18.15, og vi er på første sal i Kongernes Jelling.
Henrik Holm og Svend Erik Jakobsen fra OK Gorm stiller sig klar foran kameraerne. Klar til at sende direkte på Facebook.
- Velkommen til Jellingløbet live fra Kongernes Jelling, lyder det fra Svend Erik Jakobsen.
Han og resten af løbsledelsen har nemlig valgt at gennemføre årets udgave af Jellingløbet trods coronarestriktionerne. Og for at det kan være muligt, er løbet lavet som et virtuelt motionsløb for at undgå store forsamlinger.
Henrik Holm (til venstre) og Svend Erik Jakobsen, begge en del af OK Gorm og løbsledelsen bag Jellingløbet, var værter på liveudsendelsen på Facebook. Foto: Anders Kynde
Det vil sige, at deltagerne selv har bestemt sig for, hvilken rute de har lyst til at løbe eller gå. Dermed kan alle i princippet være med, uanset hvor de befinder sig i Danmark eller resten af verden.
- Vi har 204 tilmeldte deltagere i år. De er fra hele landet, men der er også enkelte tilmeldinger fra Norge, Sverige og Tyskland, fortæller Svend Erik Jakobsen.
Antallet af tilmeldte er langt under det normale deltagerantal i Jellingløbet. Eksempelvis var der sidste år 908 deltagere med.
- Til gengæld har vi indsamlet omkring 50 præmier, så der er næsten lige så mange præmier som normalt. Vi har lavet forskellige konkurrencer, hvor folk kan deltage ved at indsende billeder fra deres ruter, siger han.
Annonce

Fælles opvarmning

Som det er traditionen før Jellingløbet, er der naturligvis også fælles opvarmning. En opvarmning, der ligeledes foregår gennem den direkte udsendelse på Facebook, så deltagerne kan følge med, hvor end de befinder sig.
Det har blandt andet seks lokale løbere valgt at bakke op om. De står ude på græsplænen foran Kongernes Jelling og følger med på en mobiltelefon, mens de forsøger at følge instruktøren på skærmen.
Jellingløbet foregik i år som et virtuelt motionsløb, så der var ingen start- og målstreg ved Bredagerskolen. Foto: Anders Kynde
Cirka otte minutter varer opvarmningen, klokken er ved at blive 18.30, og så løbet kan skydes i gang. Løberne deler sig i to grupper og løber i hver sin retning.
- Vi kan ikke på samme måde registrere løbstiderne, så i år er alle vindere, lyder det fra Svend Erik Jakobsen.
Han ser nu frem til næste års udgave af Jellingløbet, der i 2021 bliver afholdt for 40. gang.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce