Annonce
Debat

Et måltid er godt til at få munden på gled

Samvær: I landets små og store byer mødes flere og flere til fællesspisning. Det er der en rigtig god grund til. Fællesskaber er livsnødvendige for mennesker og samfund. Vi er biologisk programmerede til at være sammen, og ensomhed er næsten lige så farligt for menneskers helbred som rygning*. Og i en tid præget af individualisering, er det fælles måltid en uformel anledning til samtaler og styrket sammenhængskraft i små som store samfund.

Polarisering og modsætninger præger den offentlige debat i dag, og kriterierne for, hvordan man kommer til orde i spalterne og de sociale medier, er i høj grad dikteret af mediernes higen efter læsernes opmærksomhed og klik. Det kræver en konflikt, som er præget af skarptskårne pointer og voldsomme udsagn, som skiller mere end den samler. Samtidig har der aldrig været så mange, der lever alene, og aldrig har en så stor del af vores kontakt med omverden foregået online. Situationerne, hvor vi taler med et andet menneske ansigt til ansigt, bliver færre og færre.

I dag skal der noget særligt til, før vi tager os tid til at mødes og tale sammen. Det er her, fællesmåltidet kommer ind i billedet. At spise sammen er en kilde til glæde og menneskelige møder. Rundt om bordet bliver det lettere at tale med dem, vi ikke kender, og samtale må være udgangspunktet for enhver relation. Derfor dækker vi op med ”samtalemenu” og fællesmad midt i Coop-butikker i uge 20 og 41 under overskriften 'Danmark taler sammen'.

Vi vil have danskerne til at tale sammen: Ung som gammel, gammeldansker som nydansker. Med en ”samtalemenu” bestående af emner, som er relevante for lokalområdet valgt af et lokalt medie og den enkelte butik, bliver snakken ikke bundet op på én specifik politisk dagsorden. Det kan være, vi skal tale om, hvordan vi igen får liv i den døende bymidte med lukkede butikker og en nedlagt skole? Eller hvordan vi som borgere kan bidrage til, at der ikke flyder plastaffald i vores grønne områder? Eller noget helt tredje. Vi drømmer om gode samtaler, præget af nærvær og respekt, med plads til forskellige synspunkter.

Vi ved det fra første række i vores virke som forfatter/museumsdirektør for ENIGMA ­og formand for Coop, hvor vi på ugentlig basis er rundt i landet og møder engagerede mennesker, der organiserer menneskelige møder i museums- og butiksregi: Det gør en forskel for samtalen og lokale relationer at invitere til bords, og efterspørgslen på at spise sammen er voksende.

Og vi er langt fra alene om fællesspisningsinitiativer. På Vesterbro er der hver aften kø til fællesspisning i Absalon Kirken. Skaberen af Absalon, Lennart Lajboschitz, ville med det moderne forsamlingshus starte en ”social revolution”, så mennesker kan komme tættere på hinanden med fællesspisning som udgangspunkt.

Ønsket om at bringe mennesker tættere sammen, er også det, der driver kokken Christian Bøjlund, der månedligt laver mad til 250 mennesker i Fælleshuset i Ankersgade i Aarhus. For, som Bøjlund siger, så kræver det ikke så meget at blive en del af fællesskabet, og vi bliver nødt til at begynde i det små og det uforpligtende, hvis vi vil skabe en forandring.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Annonce