Annonce
Navne

Et sidste farvel til en markant kvinde: Ruth købte ny bil da hun var over 90 år og bød altid tilflyttere varmt velkommen

Ruth Sparvath, her fotograferet til sin 90 års fødselsdag, var en varm og aktiv kvinde, som spillede en stor rolle i lokalsamfundet. Privatfoto
Ruth Sparvath nåede ikke vidt omkring i verden, men hun rakte med sin gæstfrihed langt ud blandt alle de mennesker, der kom indenfor Ruths livscirkel, der udgik fra Høgelund.

Nekrolog: Ruth Sparvath, Høgelund, døde 5. september. Hun blev 91 år.

"Hun er en af de sidste af  slagsen. De bliver simpelthen ikke lavet mere." Sådan lød indgangsordene til det fødselsdagsportræt, avisens daværende chefredaktør Arne Mariager skrev i 2014, da Ruth Sparvath fyldte 85 år.

Hun blev født det år, da Wallstreet krakkede, og verden gik på rumpetten. Det år, da penicillinet blev anvendt for første gang og på en tid, hvor B93 var i stand til at vinde det danske fodboldmesterskab.

Annonce

Ruth Sparvaths far, Otto Hansen, drev Høgelund Møllegaard. Han var højskole-bonde, og det betød, at de syv børn fik Grundtvig, Ingemann, danmarks-historien og nysgerrighed med i opvæksten.

Samtidig var Ruth Sparvath forbundet til sit fødested Høgelund i en grad, som man kun finder, når en slægt har boet samme sted i generationer. Hun var født på Høgelund Møllegård og flyttede ikke  langt hjemmefra, da hun blev gift med sønnen på nabogården.

Ruth fik svigerfar med i købet

Ruth og Hartvig overtog nemlig hans fødegård, Mariesminde, og her fra Høgelundvej 2 mellem Billundvejen og det store sving længere mod vest på Høgelundvej, levede de et liv sammen fuldt af socialt engagement, landbrug og familie.

Ruth og Hartvig Sparvath blev gift i 1959, og Ruth blev landhusmor. Hun flyttede ikke bare ind på Hartvigs fødegård, men fik også sin svigerfar boende, og det hele håndterede hun med både flid, energi, smidighed og humor.

Alle, der gennem årene besøgte Mariesminde, oplevede, at der var en særlig varme og gæstfrihed i huset.

Ruth mistede sin Hartvig for fem år siden, men hun bevarede livsgejsten, og fandt mening i at være noget for andre. Blandt andet besøgte hun Hartvigs søster og andre ældre i området.

- Jeg må jo besøge de gamle, lød det fra Ruth, der ikke lod sig mærke med, at flere af dem, hun kaldte "gamle", var flere år yngre, end hende selv.

Annonce

Hun var en énmands-velkomstkomité

Ruth Sparvath var altid imødekommende og klar til at inkludere nye mennesker i det sociale netværk, hun var med til at holde i live i det lille landsbysamfund mellem Give og Billund. Hun var en privat velkomstkomité, der tog varmt imod tilflyttere og sørgede for, at de kom til at føle sig velkomne.

Selvom hendes videre uddannelse begrænsede sig til et højskoleophold i ungdommen, havde Ruth Sparvath en glubende appetit på at lære at mestre al ny teknik, og særligt de nye sociale medier, der kunne hjælpe hende til at følge med i familie og venners gøren og laden.

Ruth Sparvath var ikke bare daglig bruger af sin computer og e-mail, hun var også aktiv på Facebook og havde smartphone og fitness-ur, der kunne holde styr på alle hendes trin i løbet af dagen.

Det er bare et års tid siden, at hun måtte stoppe med at gå til fitness i Karlskov, efter at have dyrket gymnastik i årevis. Ligeledes var hun i mange år aktiv i Karlskov Foreningshus, hvor hun sammen med et par andre damer sørgede for, at vinduerne blev pudset, så huset kunne se ordentlig ud. De gamle husmoderdyder fornægtede sig ikke.

Annonce

Blev både mor, mormor og oldemor

Hun havde selvfølgelig kørekort og nød at kunne komme omkring uafhængigt af andre. Hun købte ny, brugt bil, for et år siden, og bilforhandleren bemærkede, at det var første gang, han havde solgt bil til en kunde over 90 år.

Men det med alderen var ikke så vigtigt for Ruth: "Man er så gammel, som man føler sig", levede hun efter, og hun kørte omkring for at besøge vennerne og datteren Majbritt og sønnen Hans-Jørgen.

Familien er ikke så stor længere, og Ruth Sparvaths død efterlader et stort hul for h efterladte, som foruden børn og svigerbørn tæller barnebarnet Tanja, der er i dag er 30 år, samt det lille oldebarn, Thor på knap to år.

Tanja var utroligt tæt med sin mormor, så det var en særlig glæde for hende, at Ruth Sparvath nåede at blive oldemor, og hun var både stolt og glad for at være sammen med Thor.

Ruth Sparvath blev bisat fra Ringive Kirke 10. september og stedes nu til hvile ved siden af Hartvig Sparvath.

Ruth Sparvath forbundet til sit fødested Høgelund i en grad, som man kun finder, når en slægt har boet samme sted i generationer.

fra nekrologen
Annonce
Vejle For abonnenter

Sidst jeg græd, var da hun døde: Mød Jens Peter i serien "Mennesker"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

DF'er sagde nej til ekstra millioner til ældreområdet: Korrekt - jeg ville ikke bryde rammen, men vi fik meget til ældre

Vejle For abonnenter

Vejles mest omdiskuterede byggegrund er under forvandling: Det nedrivnings-dømte posthus er blevet pakket ind

Alarm 112

Mange uheld i kommunen: Bilist pløjede ind i vejarbejde og tuktuk lavede saltomortale

Erhverv

Liniepavillonen er færdig som restaurant: Nu skal der være selskabslokaler og bolig

Debat

Karen Klint skriver om overmedicinering af vores gamle og om at blive gammel – og sur?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Navne For abonnenter

60 år: Skuespilsucces blev afløst af totalt kaos

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Skovsvin efterlyses: Hans Dahls skovvej er spærret af affaldsbjerg - den der har 'tabt' det må gerne afhente sit skidt

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Debat

Dansk Folkeparti anklages for at have svigtet de ældre under budget-behandlingen i Vejle Kommune: Hvad ville Pia Kjærsgaard have gjort?

Erhverv For abonnenter

Kræftpatienter valfarter til Vejle: Kirsten sørger for, at parykken og brystprotesen sidder som den skal

Jelling

Asylcentret i Sandvad genåbner: Skal huse flygtninge med særlige behov

Annonce