Annonce
Børkop

Et sommerglimt: Den danske sommer er kold og med Oreo-fyld

Sommerhygge ved is-caféen i Høll. Sara Larsen, med ryggen til, og Mathilde Lundbek overfor, er fra København, og de bruger en sommerstund i Høll. Foto: Jørgen Flindt
Sommeren er ganske vist ikke den varmeste i historien, og de udenlandske turister er der ikke mange af. Men danskere kan nu godt lide is. Det ses i sommerhusområdet.
Annonce

Høll: De afslappede ben går hen over træterrassen hos Visneto i Høll. Der lyder en stille summen af sommersnak. På dansk.

De udenlandske turister er der ikke mange af i Høll og Hvidbjerg. Og lige her på dette tidspunkt er der ingen ved Visneto, der er den lokale isbod, grillbar og købmand. Her kan man købe alt fra burgere, pølsemix, morgenbrød, badebolde og is.

Men det danske sprog har mange dialekter denne mandag eftermiddag på træterrassen i Høll.

Deriblandt københavnsk.

- Jeg har købt et bæger med to kugler. En med Oreo og triplechokolade, siger 17-årige Sara Larsen fra København.


Jeg nyder at være her. Her er virkeligt rart, og så er stranden jo bare rigtig god,

Sara Larsen, sommerhusgæst fra København


Hendes veninde, Mathilde Lundbek, er med på turen til den østjyske kyst. Hun har også købt et bæger, dog med banan/chokolade is og en kugle Nogger, som er den is, der engang hed Tophat.

- Vi havde lyst til is, og bagefter skal vi ind og have et slag mini-golf, siger Sara Larsen.

Annonce

Kender området

Hun kender området ved Høll ret godt. Hendes bedsteforældre har sommerhus der, så hun har mange barndomsminder derfra.

- Jeg nyder at være her. Her er virkeligt rart, og så er stranden jo bare rigtig god, siger Sara Larsen og tager en bid af Oreo-isen.

Det er i øvrigt den is, som Visneto sælger mest af. Isen med stykker fra en amerikansk kiks har de mange danske turister taget til sig. Uanset om dialekten kommer fra øst, vest, nord, syd eller lige midt imellem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce