Annonce
Erhverv

Domstol annullerer EU-afgørelse om FIH bank

EU-Kommissionen besluttede i 2014, at overførsel af ejendomsaktiver til Finansiel Stabilitet var statsstøtte.

EU-Domstolens lavere instans har torsdag annulleret EU-Kommissionens afgørelse fra 2014, der sagde, at FIH Erhvervsbank fik dansk statsstøtte, og at et millionbeløb skulle betales tilbage.

Det skulle ske for at gøre statsstøtten lovlig. Der har været en strid om millionbeløbets størrelse. I torsdagens afgørelse får FIH ret i, at beløbet, som EU-Kommissionen havde fastsat, var for stort.

Sagen udspringer af ejendomsaktiver, som Finansiel Stabilitet overtog fra FIH i 2012 med bankpakke fem.

Den er blevet sendt frem og tilbage mellem EU-Domstolens instanser i flere år.

Sidste år besluttede EU-Domstolens øvre instans at sende spørgsmålet tilbage til den lavere instans, og det er den, som torsdag har bragt en afgørelse.

EU-Kommissionen har mulighed for at anke sagen. Den beslutning er endnu ikke truffet.

- Kommissionen tager afgørelsen fra EU-retten til efterretning, hvori den annullerer EU-Kommissionens afgørelse fra 2014, der godkender nødhjælp til FIH. Kommissionen vil studere afgørelsen nøje og overveje mulige videre skridt, siger en talskvinde til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Brud på vandledning har ødelagt asfalten: Vejen hævede sig en halv meter

112

Massiv regn har smadret bro over å

Vejle

Vigtig vej er lukket på ubestemt tid: Vandet spærrede Patrick inde

Annonce