Annonce
Udland

EU-præsident foreslår budget på 8000 milliarder kroner

Pool/Reuters
Charles Michels forslag ligger midt imellem Danmarks ønske og EU-Kommissionens første oplæg til budgettet.
Annonce

EU-præsident Charles Michel har fredag fremlagt et forslag til et kompromis for EU's kommende syvårsbudget, som på størrelsen imødekommer Danmark og sparelandene.

Han foreslår, at budgetrammen skal være 1074 milliarder euro. Desuden skal genopretningsfonden være på 750 milliarder euro, hvoraf 500 milliarder euro gives i tilskud, resten er lån.

Hvad angår genopretningen lægger Michel op til at fastholde det, som EU-Kommissionen havde spillet ud med, nemlig en hovedvægt på direkte tilskud til de regioner og sektorer, som er værst ramt af coronakrisen.

Danmark og sparelandene vil have lån med betingelser frem for tilskud.

- Jeg vil fastholde balancen mellem lån og tilskud, siger Charles Michel.

Michels forslag skal danne basis for de forhandlinger, som EU-landenes stats- og regeringschefer skal have fredag 17. og lørdag 18. juli. Det er ikke utænkeligt, at mødet forlænges, eller at de skal mødes igen senere.

Forslaget på 1074 milliarder (7998 milliarder danske kroner) er midt imellem det forslag, som EU-Kommissionen har fremsat på 1100 milliarder euro, og et dansk mål om at lande "så tæt på" 1050 milliarder euro som muligt.

EU-præsidenten lægger også op til, at rabatterne bevares til fem lande. Det gælder også Danmark, som ifølge forslaget skal have en rabat på 1,5 milliarder danske kroner årligt på bidraget.

Michel foreslår desuden, at tilbagebetalingen af de lån, der i første omgang skal finansiere genopretningsfonden, skal ske tidligere. Han mener, at det skal være fra 2026.

Altså før den næste budgetperiode fra 2021 til 2027 udløber.

Som noget nyt vil Charles Michel have en pulje på fem milliarder euro - 37,2 milliarder danske kroner - til uforudsete konsekvenser af brexit.

- Brexit er en udfordring for os alle, og derfor foreslår vi at afsætte en reserve på fem milliarder euro, siger Michel.

EU-præsidenten nævner i forbindelse med præsentationen, at han vil have en digitalskat i EU fra 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce