Annonce
Udland

Europa runder som første region 50 millioner smittetilfælde

Grækenland har indført krav om fremvisning af coronapas for at kunne komme ind på en restaurant eller en bar i et forsøg på at bremse spredningen af coronasmitte. Billedet her er fra ferieøen Mykonos. Foto: Louiza Vradi/Reuters
I løbet af godt et halvt år er antallet af bekræftede coronatilfælde i Europa steget med 25 millioner.

Europa er den første region i verden til at registrere over 50 millioner tilfælde af coronasmitte.

Det viser en opgørelse fra nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Siden pandemien begyndte i første kvartal af 2020, er næsten 1,3 millioner personer døde af covid-19 i Europa.

Annonce

Smitte- og dødstallene i Europa udgør næsten en tredjedel af de samlede globale tilfælde.

Det tog 194 dage - eller lidt mere end seks måneder - at gå fra 25 millioner bekræftede smittetilfælde i Europa til 50 millioner. Til sammenligning tog det 350 dage at nå op på 25 millioner tilfælde.

I Europa stiger antallet af nye smittetilfælde med én million cirka hver ottende dag. Det skyldes især den særligt smitsomme Delta-variant, som er konstateret i omkring 100 lande og nu er den dominerende variant verden over.

Bekymring for, at Delta-varianten kan sænke tempoet i den økonomiske genopretning af verden, udløste mandag kursfald på de europæiske aktiemarkeder på over to procent.

Det er det største fald i løbet af en enkelt handelsdag for de store europæiske aktieindeks i over ni måneder ifølge Reuters.

- Investorerne er ekstremt bekymrede for, at en ny nedlukning kan være under opsejling i løbet af en til to måneder, siger Russ Mould, investeringsdirektør i finanshuset AJ Bell.

- Covid spreder sig igen hurtigt, og flyselskaber, restauranter og rejseselskaber vil muligvis ikke få den store omsætning denne sommer, som de længe har håbet på, siger han.

Storbritannien afsluttede mandag over et års restriktioner, men den såkaldte "Freedom Day" (frihedsdag, red.) faldt sammen med en stigning i antallet af smittetilfælde og dystre forudsigelser om risiko for en ny smittebølge.

I Frankrig er der indført nye skrappe tiltag i et forsøg på at få kontrol over Delta-varianten.

Fra 1. august skal der fremvises dokumentation for at være vaccineret eller for at være testet negativ for at komme ind på restauranter, caféer, storcentre og forlystelsesparker eller for at benytte offentlig transport.

Holland genindførte i sidste uge retningslinjer for at arbejde hjemmefra på grund af kraftigt stigende smittetal. Det skete, bare få uger efter at restriktioner var blevet ophævet.

Og i Grækenland vil gæster kun få adgang til restauranter, barer og caféer, hvis de kan dokumentere, at de er vaccinerede.

/ritzau/Reuters

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce