Annonce
Vejle

Eventyrerne er havnet midt i et mareridt

Kaos hersker på havnen. Forholdene er dog blevet mere ordnede, og der er kommet bedre styr på sagerne på Leros. Her er det havneområdet på den lille ø, hvor flygtningene er strømmet til i de seneste mange uger. Foto: Adam Lyhne-Johansen
leros, GRÆKENLAND - De har fået valuta for alle pengene, de tre unge vejlensere, der i begyndelsen af juli i år satte sejl og drog ad vandvejen mod Middelhavet.

Altså rent bortset fra, at det bliver en smule patetisk at bruge betegnelsen valuta for pengene, fordi trekløveret er landet i et morads af hidtil uhørte dimensioner.

Flygtningene fra en række lande omkring Mellemøsten er nemlig strømmet ind over de græske øer i hundredtusindvis, og det er præcis på en af de værst ramte øer, Leros, at de tre Vejle-drenge er havnet.

Adam Lyhne-Johansen, Philip Arnaboldi og Søren Buttenschön - der alle er i begyndelsen af 20'erne - er de tre eventyrere, der først brugte et lille års tid på at klargøre den stolte skude "Desperado" for siden at sejle rundt i det eventyrlige Middelhavet.

Turen - der altså snart runder det halve år - er for så vidt fortsat et eventyr, men der er kommet meget mere alvor ind over rejsen.
Smil til verden. Adam Lyhne-Johansen (til venstre) og vennen Jeppe Bøgsted, der har sejlet med undervejs på eventyret, er her i snak med et par nuttede børn i et af flygtningecentrene på Leros. Foto: Adam Lyhne-Johansen

Kurs mod Leros

- Efter at have sejlet i havet ud for Slovenien, Kroatien, Montenegro og Albanien i nævnte rækkefølge, nåede vi til øen Mykonos i Grækenland. Her så vi så på Facebook, at der var brug for hjælp på Leros, som var i færd med bogstavelig talt at blive oversvømmet af flygtninge, der havde taget vandvejen fra Tyrkiet, fortæller Adam Lyhne-Johansen.

Efter en kort rådslagning blev kursen sat mod Leros, og efter en 16 timer lang sejlads i meget hårdt vejr ankom Vejle-matroserne til Leros den 10. oktober.

- Da vi kom op fra "Desperado" blev vi sat i gang med det samme. Det var vanvittigt kaotisk, og det vrimlede med flygtninge over det hele. Det var utrolig barsk i starten, men det er som om, at man vænner sig til det, forklarer Adam Lyhne-Johansen, da Ugeavisen Vejle efter adskillige forsøg får kontakt til ham.
Et råb om hjælp. Denne tegning, som Adam Lyhne-Johansen har fået fra et barn, viser med al tydelighed, hvordan turen på havet har været for de mange flygtninge på vej mod Grækenland. Foto: Adam Lyhne-Johansen

Mange døde mennesker

Fra Tyrkiets kyst tager det i gummibåd cirka en time eller halvanden at komme ud til den græske ø Farmakonisi, som er hjemsted for militæret.

- Det foregår på den måde, at gummibådene bliver punkteret, når de når frem til den græske ø, for så er grækerne juridisk forpligtet til at tage imod passagererne. Hvis båden stadig virker, så ville den i stedet blive slæbt tilbage til Tyrkiet, uanset om det er gamle kvinder og små børn, der er ombord, fortæller Adam Lyhne-Johansen.

Fra Farmakonisi bliver de mange flygtninge så sendt videre til Leros, som er blevet en form for modtagecenter.

- Vi har simpelthen set så mange mennesker, der er druknet. Det har været helt forfærdeligt, og man vil bare så gerne gøre meget mere, end man kan. Til at begynde med er man på hele tiden, for der kommer bare både ind konstant. I den første tid, efter vi var kommet hertil, kunne der komme 1000 flygtninge i døgnet, og det var vi altså cirka 20 frivillige, der skulle forsøge at håndtere, forklarer Adam Lyhne-Johansen.
Et smil midt i al elendigheden. En mor med sit spædbarn og en halv snes andre flygtninge venter på bedre tider. Foto: Adam Lyhne-Johansen

Videre i systemet

I det hele taget er der kommet markant bedre styr på situationen på den græske ø, der har et areal på 74 kvadratkilometer.

- Den første tid skulle flygtningene følges op til det lokale havnepoliti, hvor de så skulle forvares i maksimalt et døgn. I dag er der bygget forskellige camps, som giver lidt bedre rammer for de mange tusinde, der venter på at blive sendt videre i systemet. Og vi er også blevet mange flere frivillige, understreger den hårdt prøvede vejlenser.

UNHCR - som er en del af FN - har sørget for bedre udstyr, hvilket ifølge Adam Lyhne-Johansen også har været nødvendigt, idet vejret er blevet markant dårligere de seneste uger.

- På et tidspunkt kom der over 5000 flygtninge på fem dage, og det var helt uoverskueligt, fordi folk bare lå rundt omkring i gaderne. Der var ikke nok af noget som helst. Det var forfærdeligt, for der var ikke rigtig noget, du kunne stille op, fortæller han.
Flygtningebørn i fri leg. Billledet viser et af de områder på Leros, hvor flygtningene venter på at komme videre. Imens bliver der leget med hinanden. Foto: Adam Lyhne-Johansen

Stemningen er bedre

De tre kammerater er for en stund splittet op og er taget i hver sin retning - og imens ligger "Desperado" fortøjet i den lokale havn.

- Philip er taget til Igoumenitsa, der ligger mellem Grækenland og Makedonien, sammen med et hold af frivillige for at hjælpe til deroppe. Og så er Søren lige nu en slags babysitter hos den lokale UN-chef, der har sin familie med hernede. Der er sådan set ikke nogen "bad vibes" imellem os, jeg tror bare, at det passer os alle tre fint at tage en pause fra hinanden, fortæller Adam Lyhne-Johansen.

Han oplever generelt, at stemningen er blevet bedre blandt de lokale.

- Jeg ved ikke, hvad folks indtryk derhjemme er, men det er jo kun de mest velhavende, der overhovedet har råd til at flygte. Mange af dem har både kontanter og iPhone, men det kan jeg helt ærligt ikke se noget odiøst i, forklarer Adam Lyhne-Johansen.

Som sagt er der kommet bedre styr på sagerne på Leros, hvor de forskellige organisationer har formået at stable et konstruktivt og velfungerende samarbejde på benene.
Fremtiden er uvis. Hvad morgendagen bringer for disse flygtninge er ikke til at sige. De har lagt hjemlandet og borgerkrigen bag sig, uden at vide, hvor deres rejse ender. Foto: Adam Lyhne-Johansen

Glemmer sig selv

- Jeg har lavet alt muligt forskelligt hernede. Blandt andet har jeg været med til at sætte nogle huse i stand. Har har jeg brugt noget af den erfaring, som jeg fik i forbindelse med, at vi gjorde vores båd klar til turen. Sådan noget med at trække strøm og den slags, påpeger Adam Lyhne-Johansen.

Han er lige blevet færdig med at bygge et rum, der fungerer som tøjbutik for flygtningene. Så får de nogle kuponer, som de kan bytte om til tøj.

- Der kommer heldigvis masser af tøj og andre ting hertil fra udlandet, og der er ikke så meget krise, som der har været. Men der er nok en tendens til, at man lidt glemmer sig selv, når der er al den elendighed, og når der er de mange behov, der hele tiden skal dækkes, erkender Adam Lyhne-Johansen.

- Man er på hele tiden, men jeg får da mad ind imellem. Heldigvis har vi været gode til at få tændt den grill, som vi har på båden.

Eventyret fortsætter

Hvad den nære fremtid bringer, har Adam Lyhne-Johansen ikke lagt sig fast på endnu.

- Det er jo snart jul, og jeg overvejer godt nok, om jeg skal tage hjem til familien. Der sker jo meget i løbet af sådan et halvt år, så det er bestemt en mulighed. Men det er helt sikkert, at vores tur med "Despreado" fortsætter til foråret. Så må vi se, om det bliver med den oprindelige besætning, det kan sagtens være, fortæller Adam Lyhne-Johansen.

Middelhavet er stort, og om eventyret sender sejlskibet mod det afrikanske kontinent, eller om der i stedet står Mellemøsten eller den iberiske halvø på destinationskortet, det vides ikke.

- Lige nu tager vi en dag ad gangen. Der er behov for os her, og det giver god mening. Men på den anden side er vi også på sigt nødt til at få noget arbejde, så vi kan tjene penge. Det er jo ikke gratis at tage på eventyr, understreger Adam Lyhne-Johansen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Brud på vandledning har ødelagt asfalten: Vejen hævede sig en halv meter

112

Massiv regn har smadret bro over å

Vejle

Vigtig vej er lukket på ubestemt tid: Vandet spærrede Patrick inde

Annonce