x
Annonce
Kultur

Få et blik ind i Edvard Munchs verden

"Skriget" danner udgangspunkt for foredraget med Signe Jacobsen på Give Bibliotek tirsdag 25. februar.
Giveegnens Folkeuniversitet og Give Bibliotek har arrangeret et kunstforedrag med tidligere museumsinspektør Signe Jacobsen. Hun vil fortælle om et af den norske kunstners mest berømte malerier.

Give: Kan man høre et maleri?

Nogle malerier kan man i hvert fald høre, om ikke andet så som ekkoer i ens eget sind.

Et sådant maleri er emnet for det kunstforedrag tidligere museumsinspektør Signe Jacobsen holder på Give Bibliotek tirsdag 25. februar klokken 19. Det er Edvard Munchs maleri "Skriget", der er udgangspunkt for foredraget, der også inviterer inden for i Munchs verden.

”Skriget” eller ”Skrik”, som de siger i Norge, er faktisk en serie malerier af Edvard Munch. Han udførte flere versioner af motivet, fire som malerier og en som litografi. Skriget er malet i en symbolistisk ekspressionistisk stil med pastel-, olie- og tempera-farver. Nasjonalgalleriets version er signeret og dateret 1893, og mange mener, at det 91 x 73 cm store maleri er det første skrig.

Edvard Munch skrev i sin dagbog om inspirationen:

- Jeg gik bortover veien med to venner - så gik solen ned - himmelen ble pludselig blodrød - jeg stanset, lænet mig til gjærdet træt til døden - over den blåsvarte fjord og by lå blod og ildtunger - mine venner gik videre og jeg stod igjen skjælvende av angst - og jeg følte at det gik et stort uendelig skrig gjennem naturen.

Foredraget er arrangeret af Giveegnens Folkeuniversitet og Give Bibliotek. Billetter til foredraget koster 60 kroner og kan bestilles på www.vejlebib.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce