Givskud: Har du altid drømt om at arbejde blandt giraffer, løver eller måske gorillaer, så har måske chancen nu.
Givskud Zoo - Zootopia søger lige nu medarbejdere til den forestående sæson. Dyreparken søger specifikt nye kollegaer til salg, rengøring samt parkafdelingen.
Som salgsarbejder skal man tilberede og servicere mad fra parkens spisesteder, butikker samt vandrehjem. Arbejdsdagen kan også byde på ekspedition, oprydning, opvask og vareopfyldning.
Dyreparken søger også specifikt personale til billetsalg, hvor man udover at sælge billetter også kan forvente at skulle gøre rent, løse lettere kontoropgaver og indsamle spørgeskemaresultater fra parkens gæster.
- Travlheden i billetsalget og receptionen svinger meget i løbet af dagen, og i perioder skal der løbes meget stærkt. Derfor kræver jobbet, at du kan bevare roen og overblikket i travle situationer og stadig yde en vildt god service overfor gæsterne, står der i opslaget.
I stillingen som rengøringsmedhjælper skal man være med til at sørge for, at parkens toiletter, faciliteter, spisesteder og publikumsområder er rene.
Mødepligt til opstartsdage
Den fjerde og sidste rolle, som Givskud Zoo - Zootopia søger, er til parkafdelingen. Her handler arbejdsdagen om at servicere gæsterne, at lave køre- og gåpatruljer, samle papir og guide busser. Man kan også komme til at stå for savannekørsel, hvor man i traktor skal holde styr øje med dyr og gæster, eller stå for forskellige informationsopgaver. Her er de blandt de vigtigste kvalifikationer, at man er servicemindet, engageret og god til at komme i kontakt med andre mennesker - især børn.
For at arbejde i salgsafdelingen skal man senest i løbet af foråret være fyldt mindst 16 år, mens der for de andre stillinger er krav om, at man er mindst 18 år.
I stillingsopslagene lægges der også vægt på, at man skal være frisk på at arbejde på helligdage, i nogle weekender samt i ferieperioder. Derudover er det ifølge dyreparken afgørende, at man har mulighed for at deltage til et fælles opstartsarrangement, der skal forberede medarbejderne på deres jobfunktioner.
- At du får den rette oplæring betyder rigtig meget for os. Det giver dig kompetencer til at udføre dit job og give vores gæster en god serviceoplevelse. Derfor er der mødepligt til vores Kick-Off-dage 6. og 13. marts 2021, skriver Givskud Zoo - Zootopia i de stillingsopslagene.
Fristen for at søge stillingerne udløber på søndag.
Fra artiklenFor at arbejde i salgsafdelingen skal man senest i løbet af foråret være fyldt mindst 16 år, mens der for de andre stillinger er krav om, at man er mindst 18 år.