Annonce
Trekantområdet

Få nu fundamentet i orden først!!!

Annonce

Læserbrev: Da jeg læste JydskeVestkysten lørdag den 11. juli 2020, var jeg simpelthen nødt til at læse en artikel to gange, da jeg troede, jeg havde læst forkert: I Kolding Kommune har man besluttet, at der ved huller på cykelstier og vejen sættes skilte op for at advare om, at der er huller!

Man har simpelthen ikke penge i budgettet til at reparere og vedligeholde anlagte cykelstier! Det undrer mig godt nok, at man vælger ikke at prioritere allerede anlagte veje og cykelstier – ikke mindst i lyset af hvor mange midler kommunen har fået i forbindelse med Covid-19. Midler, der netop er afsat for at understøtte beskæftigelsen!

Min undren bliver ikke mindre, når man samtidig har kunnet læse, at der som en del af det netop vedtagne budget for 2021 er afsat 16 millioner kr. til en cykelpulje, så der kommer flere og sammenhængende cykelstier.

Jeg synes, at det er godt, at man gerne vil lave flere cykelstier i hele kommunen, men de skal da ikke laves, før der er råd til at vedligeholde det, der allerede er etableret. Når der er fundet penge til det, så giver det mening at lave nye! Få nu fundamentet i orden i stedet for at bygge luftkasteller. Tak!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce