Annonce
Trekantområdet

Få overblikket over Umbrella-sagen: Sådan har sagen om sexoptagelserne udviklet sig

Videoerne er blevet spredt via blandt andet Facebook og Messenger. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Umbrella-sagen er efterhånden ved at være fire år gammel, men der sker stadig nye ting i sagen. Senest i marts, hvor 148 flere blev sigtet for at have spredt videoerne.

Her giver vi et overblik over sagen.

Kilder: dr.dk, frdb.dk, politi.dk

Annonce

Marts 2015

Umbrella-sagen får sin start i marts 2015, da en 15-årig pige og en 15-årig dreng bliver optaget, mens de har sex, af drengens venner.

En uge efter kan videoerne af de to 15-årige findes på nettet.

September 2015

Nordsjællands Politi modtager en anmeldelse fra en kommune nord for København. Kommunen er bekymret for, at der florerer en video på de sociale medier, som indeholder børneporno.

Marts 2016

Et år efter at videoen blev optaget, bliver to teenagedrenge sigtet i sagen. De får begge en bøde på 2000 kroner for at have delt børneporno.

Sommeren/efteråret 2016

Bistandsadvokaten for pigen i videoerne henvender sig til politiet og fortæller, at videoerne ligger i en lukket gruppe på Facebook, og at der også findes en sang på nettet, som handler om videoerne.

Rigspolitiet hjælper med at fjerne ulovlige videoer fra Googles søgeresultater og blokerer enkelte andre hjemmesider, hvor de ligger. Blandt andet på en server i Australien.

Foråret 2015 til efteråret 2017

Videoerne bliver delt og når ud til over 4700 mennesker på Facebook og Messenger. Facebook opdager det i 2017 og henvender sig til de amerikanske myndigheder. Via Europol ender sagen hos dansk politi. Politiet har kendskab til videoerne.

15. januar 2018

Politiet oplyser, at over 1000 unge vil blive sigtet for at have delt eller spurgt efter videomaterialet. Politiet skriver et brev til alle mistænkte og begynder afhøringer. Det er her, sagen bliver kendt for offentligheden.

Januar 2019

I løbet af 2018 kører ni prøvesager, der alle ender med forskelligt resultat. En enkelt bliver frikendt, mens de resterende otte ankes til Landsretten. I januar 2019 bliver den første dom i Umbrella-sagen stadfæstet i Højesteret. Dommen lød på 40 dages betinget fængsel samt en bøde. Resten af de mange sager er på vej til at starte i retten.

Marts 2019

Politiet oplyser, at yderligere 148 personer er blevet sigtet i Umbrella-sagen. 50 af de nye sigtede har delt videoerne trods politiets advarsler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce