Annonce
Jelling

Fårene kommer i flok, når Agnete kalder

20-årige Agnete Jessen havde torsdag 10-årsdag som fåreavler indenfor racen Oxforddown. Hun faldt i sin tid for deres sorte ansigter og ben på Horsens Dyrskue, hvor hendes far købte to får til hende. Foto: Mette Mørk
Agnete Jessen fra Vongevej har brugt halvdelen af sit 20 år lange liv på avl og salg af Oxforddown-får. Hun opdrager dem til at leve med et roligt sind og temperament, hvilket private købere er på udkig efter.
Annonce

Bjerlev: I går var det præcis 10 år siden, 20-årige Agnete Jessen fra Vongevej fik sine første to Oxforddown-får på Horsens Dyrskue.

Hun spurgte sin far, som selv har slagtekvæg, om lov, og han sagde ja.

Siden da er besætningen vokset til et hobbylandbrug på19 godmodige lam og får, som græsser og lever livet i landlige omgivelser på hendes forældres ejendom.

- Heste var for store, kaniner for små. Får var helt perfekte til mig, og jeg har holdt ved dem lige siden. Det betyder meget for mig, at fårene opdrages til at få et roligt sind og temperament, og det får de, når jeg er i tæt kontakt med dem hver eneste dag, siger Agnete Jessen, der i øjeblikket afholder den sidste del af sit sabbatår efter studentertiden på Tørring Gymnasium.

Hun har ikke haft andre slags får end Oxforddown-racen, som primært opdrages for kødet om at gøre - ikke ulden.

Derfor modtager de største og stærkeste Oxforddown-får ofte de højeste præmier på dyrskuerne, som Agnete Jessen har deltaget i med sine bedste dyr fra egen avl i både Horsens og Herning gennem årene.

Tre lam fra februar går i en bås inde i Agnetes forældres stald på Vongevej. Her hygger de med hø og nærkontakt fra menneskehænder. Foto: Mette Mørk

- For 10 år siden var det deres sorte hoveder og sorte ben, som jeg faldt for. Men efterhånden er jeg blevet bedre til at se, hvad dommerne på dyrskuerne vægter højest hos et Oxforddown-får. Jeg overvejer også at købe nogle får med en længere uld, selvom prisen for afsætningen af det er dårlig. Den uld, jeg klipper af mine egne får, kan jeg bruge til en smule spinderi og som gødning til eksempelvis kartofler, fortæller Agnete Jessen.

Annonce

Eksporterede til Letland

Agnete Jessen har i 2020 allerede solgt otte af sine får til private købere rundt om i landet, der som oftest er på udkig efter lam eller får, der er tamme og stille af sind.

- Det er rekord for mig at sælge det antal får på den tid. Måske er det coronakrisen, der har fået folk til at købe flere husdyr. Interessen har i hvert fald været større end sædvanligt, siger Agnete Jessen.

I 2014 eksporterede hun en avlsvædder til Tyskland og fem får til Letland, hvilket er handler, der kræver en helt særlig og solid genetik hos fåret.


For 10 år siden var det deres sorte hoveder og sorte ben, som jeg faldt for. Men efterhånden er jeg blevet bedre til at se, hvad dommerne på dyrskuerne vægter højest hos et Oxforddown-får. Jeg overvejer også at købe nogle får med en længere uld, selvom prisen for afsætningen af det er dårlig. Den uld, jeg klipper af mine egne får, kan jeg bruge til en smule spinderi og som gødning til eksempelvis kartofler.

Agnete Jessen


- Jeg var også på vej til at sælge et par får til Sverige, men det blev for dyrt på grund af kontrol og administration, siger Agnete Jessen, der tager 1500 kroner plus moms for et af sine Oxforddown-får.

Generne fra Agnete Jessens to første får, som hun fik af sin far for 10 år siden, lever stadig videre på marken i hendes fåreflok, hvor to afstamninger fra stammoderen har deres græsgange.

Annonce

En fremtid på Vongevej

Agnete Jessen passer sine får hver eneste dag, som når de seneste lam fra februar for tiden skal fodres i en bås i forældrenes stald.

Et kald fra Agnete Jessen, og fåreflokken kommer i spring for at sætte hende i stævne. Foto: Mette Mørk

Om sommeren klarer fårene for det meste sig selv på markerne, hvorfra årets høballer er kommet i hus og klar til vinteren.

Selvom hun har planer om at læse natur- og kulturformidling på Professionshøjskolen UCN i Hjørring, så er en af hendes fremtidsplaner at overtage forældrenes ejendom i Bjerlev.

- Her er tilknyttet 31 hektar jord, så fårene har masser af plads at gå på. Som det er nu, vil jeg maksimalt have 20 får, og det egner stedet sig godt til, siger Agnete Jessen.

Søndag 21. juni afholdt hun reception for at fejre sin 10-årsdag som fåreavler, og 65 gæster kom på besøg.

- Jeg nød dagen med en kage pyntet som et får og godt og stort selskab. Det er dejligt, at folk støtter mig i den hobby, jeg bruger min tid på, fortæller hun.

20-årige Agnete Jessen havde torsdag 10-årsdag som fåreavler indenfor racen Oxforddown. Hun faldt i sin tid for deres sorte ansigter og ben på Horsens Dyrskue, hvor hendes far købte to får til hende. Foto: Mette Mørk
20-årige Agnete Jessen havde torsdag 10-årsdag som fåreavler indenfor racen Oxforddown. Hun faldt i sin tid for deres sorte ansigter og ben på Horsens Dyrskue, hvor hendes far købte to får til hende. Foto: Mette Mørk
20-årige Agnete Jessen havde torsdag 10-årsdag som fåreavler indenfor racen Oxforddown. Hun faldt i sin tid for deres sorte ansigter og ben på Horsens Dyrskue, hvor hendes far købte to får til hende. Foto: Mette Mørk
20-årige Agnete Jessen havde torsdag 10-årsdag som fåreavler indenfor racen Oxforddown. Hun faldt i sin tid for deres sorte ansigter og ben på Horsens Dyrskue, hvor hendes far købte to får til hende. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce