Annonce
112

Færdig med oprydning på Skærbækvej: Vejen var tilsølet i olie

Politi og brandvæsen er mandag i gang med oprydning efter spild af olie. Foto: Local Eyes
Annonce

Fredericia: TrekantBrand har mandag ryddet op efter en større forurening på Skærbækvej mellem Europavej og rundkørselen ved Nordensvej.

Vejen blev spærret i sydlig retning mod motorvejen, men klokken 12.40 returnerede TrekantBrand til stationen, oplyser TrekantBrand på Facebook.

Forureningen kom fra en lastbil, hvor chaufføren havde glemt at lukke et dæksel. Det førte til spild af en stor mængde olieaffald på en strækning på over en kilometer på Skærbækvej.

- På Skærbækvej var et helt spor tilsølet i olie. Noget var løbet i græsset, og noget var løbet i kloakken. Det blev suget op af miljøvagten, mens vi brugte en stor mængde kattegrus, som vi strøede ud på vejen, fortæller indsatsleder Hans Egon Bendorff fra TrekantBrand.

Anmeldelsen kom klokken 10.36, og vejen var spærret i et par timer derefter.

Politi og brandvæsen er mandag i gang med oprydning efter spild af olie. Foto: Local Eyes
Politi og brandvæsen er mandag i gang med oprydning efter spild af olie. Foto: Local Eyes
Politi og brandvæsen er mandag i gang med oprydning efter spild af olie. Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce