Annonce
Læserbrev

Færre råger - flere agerhøns, tak

Søren Vanting. Pressefoto

Læserbrev: Den miljø- og naturpolitiske dagsorden i Hedensted Kommune er blevet endnu vigtigere, og der skal mere fokus på bæredygtighed og klimaindsats.

Derfor vil jeg på den naturfaglige front bidrage til kommunalvalget i Hedensted i november.

Set i min optik trænger vi til at gentænke Bjerre Engsø og Kæret i Vest. Det er tid til en revision af, om vi har fået de ønskede virkninger.

Vi skal kommunalt igangsætte projekter, der styrker indsatsen på naturområdet. Naturprojekter, der vil bidrage med nationale, EU og regionale puljer.

Det grønne råd i kommunen er genopstået på opfordring af Det Konservative folkeparti, og rådet er blevet præsenteret for ”Urban vildtforvaltning”. Hedensted Kommune har ingen forvaltningsplan for dette og en sådan skal gennemføres. En "urban forvaltningsplan" vil være med til at skabe aktiviteter, der kan vise mere omtanke for miljø, egen sundhed og social trivsel, ved at der samtidig tilføres nye ressourcer til samme.

På projektsiden skal vi have kortlagt kommunen for ”ørkener”, hvor fugle og insekter ikke kan finde føde, fordi hegn er fjernet i landskabet. En overordnet målsætning kunne være agerhønens genetablering, da den ikke trives uden hegn i landskabet.


På projektsiden skal vi have kortlagt kommunen for ”ørkener”, hvor fugle og insekter ikke kan finde føde, fordi hegn er fjernet i landskabet.


Rågernes regulering skal også gentænkes, så det bliver en tværkommunal indsats. Råger bliver en stadig større udfordring, såfremt de ikke reguleres koordineret. Fuglene flytter ganske enkelt til naboen, og så er reguleringen spildt.

Den sidste større overordnede indsats skal være flere vandhuller og et stop for udledning af overfladevand og overløb fra rensningsanlæggene og andet i Vejle og Horsens fjorde.

Vi skal have livet tilbage med planter og fisk. Stouby har en vision om fjordsejlads. Det vil give et helt andet billede af vores fælles kommune. Vi kan gøre det bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce