Annonce
Vejle

Følg lyskeglerne i coronamørket og støt dit favorit-spisested: Her kan du købe takeaway i Vejle

Malika Haji Dawood må ikke byde spisende gæster velkommen til buffeten i Mazza Restaurant i Orla Lehmannsgade. Hun er af de mange vejlensiske restauratører, der dog fortsat holder åbent og satser på kundernes opbakning til takeaway under den aktuelle nedlukning af Vejle. Arkivfoto: Torben Juhler
Mange af spisestederne i Vejle midtby holder fortsat åbent for takeaway-kunder. Det gør store lyskegler reklame for onsdag og torsdag.

Vejle: Coronamørket har sænket sig over Vejles restauranter og caféer, som foreløbig frem til 3. januar ikke må tage imod siddende gæster.

Derfor er der brug for lys i mørket, og det kan man som kunde give ved at støtte sit lokale spisested i form af takeaway-bestillinger.

City Vejle, der også har mange af byens spisesteder som medlemmer, er med til at tænde lys i mørket, og det endda ganske betragteligt.

Annonce

Onsdag og torsdag eftermiddag og aften vil den december-mørke nattehimmel blive oplyst af otte langtrækkende, såkaldte "sky spots".

Projektørerne sender lyskegler op i luften, og de bliver placeret forskellige steder i midtbyen foran restauranter, som stadig har åbent og sælger takeaway.

- Historien er, at alle i minimum Vejle Kommune kan se, at Vejles restauranter sælger takeaway. Hver projektør er på 5000 kilowatt og kan ses flere kilometer væk, og vi sætter dem også op for at gøre opmærksom på, at vi alle sammen skal huske vores lokale by under denne svære corona-nedlukning, fortæller citychef Andreas Kiis Antonsen, der har adviseret Billund Lufthavn om projektørerne.

Vejle Amts Folkeblad har snuset grundigt i gryderne og bringer her en oversigt over alle de steder i Vejles midtby, hvor du kan bestille takeaway. Spisesteder, der normalt lever af "ud af huset", for eksempel byens mange pizzeriaer, er ikke medtaget - men de står selvfølgelig også klar med varm mad.

1 1401 Tapas&Burgers

1401 på Rådhustorvet holder åbent for takeaway, men holder lukket hen over julen. "Efter sidste nedlukning i foråret var takeaway-støtten ubeskrivelig. Derfor fortsætter vi igen," skriver restauranten på Facebook.

2 Restaurant Vedelsborg

Restaurant Vedelsborg på hjørnet af Vedelsgade og Nyboesgade fortsætter med takeaway - i første omgang med en julemenu til og med 19. december.

3 Restaurant Skyttehuset

Restaurant Skyttehuset har takeaway og skriver på Facebook:

"I denne coronatid med nedlukning har vi åbent for takeaway - alle ordrer er kærkomne. Vores bestseller er stadig Skyttehusets stjerneskud. Det er vanvittigt, som I bestiller - selv i nat måtte vores fiskehandler levere flere fisk til glæde for dagens mange ekstrabestillinger."

Sidste afhentningsdag inden jul er 22. december.

4 Mazza Restaurant

Mazza Restaurant, der åbnede tidligere i år i Orla Lehmannsgade, har ikke slukket komfuret.

"Der er stadigvæk stor mulighed for at bestille mad til takeaway, og vi har stadigvæk vores udbringning. Vi håber på jeres støtte og forståelse igennem denne hårde tid," skriver indehaver Malika Haji Dawood på Facebook.

5 Torvehallerne

Torvehallerne huser tre restauranter, der alle har åbent for takeaway.

Det gælder Jacobsen, der serverer dansk mad, den italienske bistro Bistecca samt Oasia, hvor du kan hente sushi og wokmad.

6 Restaurant Flammen

Restaurant Flammen i Sjællandsgade holder åbent for takeaway-kunder.

"Vi lukker desværre ned for restauranten. Til gengæld fyrer vi op for grillen hver aften, så du kan få vores Flammen takeaway med hjem," skriver restauranten.

7 Bone's

Hos Restaurant Bone's på Nørretorv er det stadig muligt at købe ben og fritter.

"Selvom vi har måtte lukke vores restaurant ned, holder vi stadig vores takeaway åben og er klar til at tage imod dig med store smil bag mundbindet," skriver restauranten på Facebook.

8 Restaurant Zhou

Restaurant Zhou på Dæmningen håber på støtte fra sine kunder:

"Den kommende tid kommer til at blive svær, ikke bare for os, men for mange både i arbejde og fritid. På grund af de nye skærpede restriktioner fra myndighedernes side er det på nuværende tidspunkt kun muligt at bestille takeaway hos os," skriver den asiatiske restaurant.

9 Kaffebaren

Også en kaffebar har brug omsætning i en coronatid, og derfor sælger Kaffebaren på Rådhustorvet kaffe, croissanter og boller foran baren.

"Det er rigtig svært for os, da de kommende dage frem mod jul normalt er fyldt med hygge og god stemning. Derfor har vi valgt at sætte vores mobile kaffebar ned foran butikken, så I alle har mulighed for at hente takeaway," skriver Henning Klausen fra Kaffebaren.

10 Onkel A

"Så kom der endnu en nedlukning. Det slår os ikke ihjel - men det er klart, at vi efter sidste nedlukning har knoklet for at rette op på følgerne af nedlukningen i foråret! Der lavede vi takeaway for at overleve, skabe glæde og ikke mindst være med til at holde gang i hjulene," skriver Anders van Deurs, indehaver af Onkel A.

Caféen i Orla Lehmannsgade åbner derfor igen med takeaway fra mandag til lørdag.

11 Cozy Crêperie & Coffeeshop

Det fransk-inspirerede brasserie og creperie Cozy i Vejle Midtpunkt holder åbent for takeaway, og kunderne kan vælge fra hele brasseriets menukort.

12 Enzo & C

Det var ikke mange dage, den nye Enzo & C-restaurant nåede at holde åbent på Flegborg, inden coronaen lukkede restauranten for siddende gæster. Men både restauranten i midtbyen og Enzo & C på Exxit 59 holder åbent hver dag for takeaway, bortset fra 24. til 26. december samt årets sidste dag.

Ejer Enzo Carratu skriver på Facebook på dagen for nedlukningen:

"Kæreste venner, så er vi her desværre igen. Først og fremmest en kæmpe, kæmpe tak for al støtte vi har mærket de sidste 24 timer. Vi har stået her før, klaret det hele sammen - og vi gør det igen!"

13 Plan B

Plan B, der står bag et tapaskoncept i Vejle Midtpunkt, kører med takeaway torsdag, fredag og lørdag.

"Arghhh! Så er det op på hesten igen, men bare rolig I bliver ikke glemt. Vi kører med takeaway, indtil vi kan få lov at åbne op igen. I kan også leje vores kok, så I ikke behøver at tænke på noget som helst, blot nyde jeres aften," skriver Plan B på Facebook.

14 Tortilla Flats

Tortilla Flats på Dæmningen nægter at gå ned på chimichangas, som er den mexicanske restaurants mest solgte ret.

"Kære venner. Husk nu: Bare fordi restauranten har lukket, så kan man stadig bestille og afhente takeaway," skriver restauranten.

15 Restaurant Hviids Vinstue

Restaurant Hviids Vinstue, der ligger i Gormsgade, holder åbent for takeaway hver dag, bortset fra juledagene fra 24. til 26. december.

16 Restaurant Shangrila

Restaurant Shangrila har åbent hver dag for takeaway af sushi, kinesiske retter med mere fra lokalerne på Flegmade.

17 Conrads Konditori

I modsætning til Conrads Café og Vinbar No. 14 i Den Smidtske Gård, der har lukket for takeaway, holder Conrads Konditori åbent for gæster, der ønsker at købe kaffe og kage to go alle dage bortset fra 24. til 26. december.

18 L'angolo Italiano

L'angolo Italiano, den italienske restaurant og delikatessebutik ved indgangen til Vejle Midtpunkt, holder fortsat åbent for takeaway.

"Ciao Vejle. Så bliver vi nødt til at lukke igen. Men vi er klar til at tage imod takeaway," skriver indehaver Guido Parisi.

19 MeMu bistro & bar

Vejles eneste Michelin-restaurant, MeMu, holder lukket resten af året. Til gengæld er det muligt at bestille takeaway til fredag og lørdag fra MeMu bistro & bar lidt længere oppe ad Orla Lehmannsgade.

20 Atami Sushi Restaurant

Atami Sushi Restaurant, der ligger på gågaden i Nørregade, sælger takeaway.

"Vi takker for støtten i 2020 og står klar med takeaway frem til 3. januar 2021," skriver restauranten.

Listen over takeaway i Vejle er slet ikke færdig - læs videre her!

Annonce
Vejle For abonnenter

Da Else Marie skiftede navn, begyndte folk at møde hende på en anden måde: - Det er en anden type fyre, der skriver til mig

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Lå stønnende på en båre i retten: 48-årig københavner dømt for forsøg på at dræbe vejlenser med kniv og kogende vand

Vejle For abonnenter

Læs de nedslående svar på Jans henvendelse til Vejdirektoratet: 'Der er ét ord for det, og det er borgerfjendsk'

Vejle

Flere - især kvinder - brugte coronaår til at skifte navn: Så mange vejlensere fik nyt fornavn i 2020

Vejle Boldklub For abonnenter

Vanvittig rækker ikke efter vanviddet i Vanløse; VB scorede tre mål i tillægstiden og vandt 4-3

Navne

Hestepigen skifter gear: Louisiana fra Vejle går efter sæde i McLaren-racer med 452 hestekræfter under hjelmen

Billund For abonnenter

Sosu-elever hos bedemanden: Døde slipper en vind, når man flytter dem - og det er helt naturligt

Vejle Boldklub

Se videoanalysen: VB scorer tre mål i overtiden og vender truende fiasko til sejr

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur For abonnenter

'Det gør ondt i hjertet': Populært vægmaleri malet over uden varsel - kulturpolitiker er rasende

Danmark

Marias mor havde planlagt selvmord gennem flere år - Min verden gik fuldstændig i sort

Vejle

En succes for 54 Vejle-butikker: Vejlenserne har købt 76.000 lykkeposer i år

Vejle For abonnenter

Se videoen: Den store maskine bider i godsbanegården - derfor pilles bygningen ned fra den fjerne ende

Erhverv

'Mille' er tilbage, efter stress og angst tvang hende til at smide saksen: - Til sidst kunne jeg ikke engang gå ned og handle

Annonce