Annonce
Vejle

Før det endelige slag: Venstre afviser udemokratisk proces

Venstres gruppeformand Christoffer Melson står op for borgmesteren og partiets politik i sagen om Posthusgrunden. Han står fast på, at ændringerne på midtbygrunden ikke kræver en ny lokalplan. Arkivfoto: Mette Mørk
Venstres gruppeformand holder fast i, at ændringerne på Posthusgrunden ikke kræver en ny lokalplan og afviser kritikken af borgmesterens ageren i sagen.
Annonce

Vejle: Byrådsmedlemmer fra både Socialdemokratiet, SF og Konservative har kritiseret borgmester Jens Ejner Christensen (V) for at agere udemokratisk i sagen om lokalplanen for Posthusgrunden.

Senest har Bryggens centermanager været ude med kritik af sagen, hvor Venstre afviser at sætte gang i en ny lokalplanproces med en ny høringsrunde og klagemulighed til følge.

Men Venstres gruppeformand Christoffer Melson går nu ud i et forsvar af borgmesteren og Venstres politik, selvom et byrådsflertal sidste år besluttede, at borgmesteren netop skulle sætte gang i en helt ny lokalplanproces for Posthusgrunden.

- Den flertalsbeslutning blev truffet på et tidspunkt, hvor Planklagenævnet havde underkendt lokalplanen. På det tidspunkt var det logisk, at vi skulle igang med en ny lokalplanproces. Men to måneder senere omgjorde nævnet den afgørelse, og ejerne af grunden stod nu pludselig med en godkendt lokalplan for Posthusgrunden, siger Christoffer Melson.

Det er helt klassisk: Vil du bygge mere, end lokalplanen tillader, kræver det en ny lokalplan, mens det ikke er tilfældet, hvis du vil bygge mindre.

Christoffer Melson (V), gruppeformand

Annonce

De ved hvad de har

Planklagenævnets nye afgørelse ændrer - i Venstres optik - hele grundlaget for at sætte gang i en helt ny lokalplanproces, når ejerne af grunden ikke ønsker en ny lokalplan for Posthusgrunden.

- Ejerne af arealet stod nu med en upåklaget lokalplan og var ikke interesseret i en ny lokalplan udfra devisen om, at de ved, hvad de har. Men ikke hvad de får med en ny lokalplan. Flertallet har hele tiden haft mulighed for at aflyse den eksisterende lokalplan, hvilket man ikke har vist interesse for, og jeg synes, at Jens Ejner hele vejen igennem har holdt byråd og økonomiudvalget tæt orienteret om sagen og om møderne med grundens ejere, siger Christoffer Melson.

Annonce

Risikerer erstatningskrav

Han mener ikke, at borgmesteren kunne agere anderledes, når byrådsflertallet heller ikke er kommet med et udspil udover at gentage kravet om at starte lokalplanprocessen forfra.

- Flertallet har hele tiden haft mulighed for at bede borgmesteren agere på anden måde. Men hvis vi går ind og aflyser en vedtaget og upåklaget lokalplan, får det et juridisk efterspil, og vi risikerer at få overtagelsespligt på arealet og et erstatningskrav, siger gruppeformanden.

Annonce

Må godt bygge mindre

Kan du forstå, at Bryggen undrer sig over, at centret skal lave ny loklaplan for at få lov til at etablere større butikker inde i centret, mens de store ændringer på Posthusgrunden ikke kræver ny lokalplan?

- Vi læner os op af fagfolkene, når vi siger, at det ikke kræver en ny lokalplan på Posthusgrunden, og det er helt klassisk: Vil du bygge mere, end lokalplanen tillader, kræver det en ny lokalplan, mens det ikke er tilfældet, hvis du vil bygge mindre. Bryggen vil have større butikker, end lokalplanen tillader, mens antallet af detailkvadratmeter på Posthusgrunden bliver mindre, siger Christoffer Melson.

Som eksempel henviser han til Dandy Business Park, hvor bygherren har besluttet at bygge i tre etager i stedet for lokalplanen udstukne rammer på fem etager.

- Det kræver heller ikke en ny lokalplan, når de bygger mindre end lokalplanen giver mulighed for, siger Christoffer Melson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce